Danske gymnasieelever undervises stadig oftere af en forsker, som har brugt tre år på at tage en ph.d.-grad.
Selv om jobbet som gymnasielærer kun kræver en kandidatgrad, lyder det nemlig fra gymnasier i København, Odense, Aarhus og Aalborg, at man de seneste år er begyndt at modtage ansøgere og ansætte lærere, der har en ph.d.-grad
På Aarhus Tech havde 26 af årets 180 ansøgere til lærerstillinger en ph.d.-grad, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten tirsdag.
Den samme tendens ses på blandt andet Aalborg Tekniske Gymnasium, Aurehøj Gymnasium og på Nørre Gymnasium i København, hvor der var 30 ph.d.ere blandt ansøgerne i år. For tre år siden var der ingen, skriver avisen.
Det skal ses i lyset af, at staten siden 2004 har brugt 4,8 milliarder kroner på at fordoble produktionen af ph.d.-studerende for at øge væksten i samfundet. I år skal politikerne beslutte, om investeringen skal fortsætte.
Arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen, professor på Aalborg Universitet, mener, at det var fornuftigt at øge antallet af ph.d.ere, men også at man må undersøge, hvor de får job.
- For eksempel er det fjollet, at flere ph.d.ere ender som gymnasielærere; det er spild af tre års ekstra uddannelse. En ph.d.-grad er en forskeruddannelse, og som undervisere kommer de ikke til at forske i gymnasiet, siger han til Jyllands-Posten.
Det daværende Videnskabsministerium blev sidste år kritiseret af Rigsrevisionen for ikke at have undersøgt arbejdsmarkedet for det stigende antal nye ph.d.er tilstrækkeligt.
Men sådan en analyse er undervejs nu, lyder det fra Uddannelsesministeriet. Uddannelsesminister Morten Østergaard (R) støtter fortsat, at der kommer nye forskere til:
- Det er klart, at også ph.d.er er udfordret på arbejdsmarkedet lige nu, men man skal ikke lave uddannelsespolitik ud fra konjunkturer, siger Morten Østergaard til Jyllands-Posten.
/ritzau/