K skyder ved siden af, når de vil drage den 9. april 1940 ind i folkeskolens historiekanon. Det mener landets lærere, der ser flere kanoner som skadelige.
Kanoner i folkeskolen er ikke svaret på alt. I stedet skal man give lærerne tillid til at undervise under ansvar uden at putte alt ind i rammer.
Det mener Danmarks Lærerforening. De lægger dermed afstand til De Konservatives forslag om at gøre besættelsesdatoen, den 9. april 1940, til et selvstændig punkt i folkeskolens historiekanon.
- Vi skal passe på, at vi ikke propper alt ind i en kanon. Ellers kommer det til at være politikerne og ikke de dygtige lærere, der dikterer, hvad der skal undervises i, siger formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen.
De Konservatives forslag kommer efter, at Morgenavisen Jyllands-Posten fredag kunne fortælle, at kun hver anden dansker ved, hvad der skete den 9. april 1940.
Ifølge Anders Bondo Christensen kan forslaget fra De Konservative meget vel skabe splid mellem politikerne og landets folkeskolelærere.
- Undersøgelsen er selvfølgelig beklagelig. Men hvis vi inddrager flere punkter i kanonen, kommer vi til at fratage læreren det ansvar, det er at bibringe eleverne den rette viden ud fra det, som fagmålene fortæller, siger Anders Bondo Christensen og fortsætter:
- Vi bliver nødt til at have tillid til, at læreren selv kan finde ud af at undervise i de vigtige begivenheder, herunder også den 9. april 1940, siger Anders Bondo Christensen.
Han understreger desuden, at forslaget er et slag i luften.
- Der står allerede i den eksisterende historiekanon for folkeskolen, at eleverne skal have undervisning i 2. Verdenskrig. Og selvfølgelig vil vores dygtige lærere også undervise i den 9. april i den sammenhæng. Det behøver vi ikke et punkt i kanonen for, slutter Anders Bondo Christensen.
/ritzau/