Virksomhedsrettet aktivering er vejen ud af ledighedskøen for flygtninge og indvandrere, viser nyt studie.
Der er store forskelle på, hvor hurtige kommunerne er til at få flygtninge og indvandrere i arbejde.
En ny rapport viser, at der kan være op til ni måneders forskel mellem de bedste og dårligste kommuner, når det gælder om at finde beskæftigelse til flygtninge og indvandrere.
- Der er helt sikkert et forbedringspotentiale for nogle af kommunerne, siger en af rapportens forfattere, seniorforsker Iben Bolvig, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA).
- Men det er også vigtigt at understrege, at langt de fleste kommuner klarer sig nogenlunde, som man kunne forvente.
Rapporten kigger på to målgrupper - flygtninge og indvandrere, der har været i landet i indtil tre år, samt nyankomne flygtninge og familiesammenførte.
Det er især den første gruppe, som er sværest for kommunerne at skaffe i arbejde.
Rapporten kommer også med et klart bud på, hvad der virker, når det gælder om at flytte flygtninge og indvandrere fra ledighedskøen og ud på arbejdsmarkedet.
- Når det gælder om at skaffe de svageste flygtninge og indvandrere i arbejde, kan vi se, at de kommuner, der klarer sig bedst, er der, hvor man bruger virksomhedsrettet aktivering, siger Iben Bolvig.
Kommuner, der benytter virksomhedspraktik eller private løntilskudsjob, har således den højeste succesrate, når det gælder om at finde job til den udsatte målgruppe.
- Det er et paradoks, at kommunerne er mere flittige til at bruge opkvalificering og vejledning - vi ved nemlig, at de indsatser sjældent har en effekt, siger Iben Bolvig.
- Derimod har virksomhedsrettet aktivering en dokumenteret effekt. Men det bruger kommunerne i langt mindre grad.
- Det kan dog skyldes, at det er meget sværere at finde virksomheder, som vil stille løntilskudsjob eller praktikpladser til rådighed, siger Iben Bolvig.
Rapporten fra KORA bygger på tal fra perioden 2006 til 2014.