Annonce
Indland

Preppere fylder skabe med frysetørret mad og vanddunke

Myndighederne i Sverige uddelte i 2018 pjecen "Om krisen eller kriget kommer". Det fik mange svenskere til at indkøbe ekstra forsyninger. Her har en kvindelig bilist fyldt bilen. (Arkivfoto). Foto: Mathias Eis/Ritzau Scanpix
Flere forbereder sig på en forsyningskrise eller krig. Historiker efterlyser information fra myndigheder.

Butikker med friluftsudstyr har fået en ny type kunder.

Mænd og kvinder, som hverken vandrer eller overnatter i naturen, men som køber frysetørret mad, vandfiltre, stormkøkkener og uldent undertøj.

Andre oplever et boom i salget af køletasker, solcelledrevne nødradioer og plastdunke.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Selv om Danmark ikke står over for en militærtrussel, gør stadig flere sig klar til en krisesituation eller måske ligefrem en krig.

Det vidner flere Facebooksider om. Blandt andet "Preppers i Danmark".

Gruppen har 8900 medlemmer, hvoraf mange blev medlem under corona og i 2022, da Rusland invaderede Ukraine.

Siden er antallet vokset støt. Alene den seneste måned er cirka 1000 nye kommet til, siger Bernt Christian Gotfredsen, der er en af sidens administratorer.

Dåsemad og vanddunke står højt på listen hos dem, der forsøger at forberede sig på en krise eller en krig. (Arkivfoto). Foto: Mathias Eis/Ritzau Scanpix

- Hver gang, nogen går ud og advarer eller opfordrer til at have et lager derhjemme, kommer der et rykind, siger han.

Sidste weekend var det formand for Danske Beredskaber Jarl Vagn Hansen, der til Jyllands-Posten sagde, at truslen mod danskerne er større og tættere på, end den har været i årtier.

Selv har han et forråd, så familien kan klare sig nogle dage, og han sørger også for at have et par ekstra gasflasker, fortalte han.

Hos nogle skaber sådanne udtalelser en frygt for krig, siger Bernt Christian Gotfredsen. Andre oplever det mere som en påmindelse om, at verden er under forandring.

- Krig bliver nævnt på siden. Men mest af alt er flere vågnet op og blevet opmærksomme på deres egen sårbarhed og på, at det ingen sikkerhed er at bo i Danmark.

Hos Spejder Sport mærker man tendensen, siger administrerende direktør Thomas Vangsgaard.

- Vi sælger mere, end vi nogensinde har gjort af det, vi kalder lejrliv-produkter. Det er store vanddunke, minimadlavningssæt og frysetørret mad. Det har vi normalt et lavt salg af i januar og februar.

På Forsvarsakademiet forstår ph.d. i historie og adjunkt Iben Bjørnsson godt, at flere forsøger at gardere sig.

- Jeg synes ikke, der er grund til at gå i "full preppermode", men et lille hjemmeberedskab kan være fornuftigt.

Hun efterlyser information fra myndighederne om, hvad det er for trusler, Danmark står overfor.

- Når flere prepper, skyldes det hos mange usikkerhed. Jeg savner, at myndighederne klart kommunikerer, at der ikke er en aktuel militær trussel mod dansk område, men at kritisk infrastruktur kan blive ramt.

- Så sent som i denne uge har vi set, hvordan hjemmesider er blevet lagt ned. Lige præcis de angreb er ikke så alvorlige, men der er en generel trussel mod infrastruktur. Det bør myndighederne forholde sig til, siger Iben Bjørnsson.

/ritzau/

  • Prepping Sverige - Malin av Ekstr¶m
    Myndighederne i Sverige uddelte i 2018 pjecen "Om krisen eller kriget kommer". Det fik mange svenskere til at indkøbe ekstra forsyninger. Her har en kvindelig bilist fyldt bilen. (Arkivfoto). Foto: Mathias Eis/Ritzau Scanpix
  • Prepping Sverige - Malin av Ekstr¶m
    Dåsemad og vanddunke står højt på listen hos dem, der forsøger at forberede sig på en krise eller en krig. (Arkivfoto). Foto: Mathias Eis/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Annonce
Annonce
112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission