Professor forklarer: Vaccineblodpropper er svære at bevise

Det er svært at bevise sammenhængen mellem coronavaccine og blodprop. Det siger Morten Andersen, der er klinisk farmakolog og professor ved Københavns Universitet.

- Det er ikke noget, der kan måles i en blodprøve. Og ved de enkelte tilfælde er det ikke muligt at slå fast med sikkerhed, at det er lægemidlet, der er årsagen.

Flere indberetninger fra europæiske lande om blodpropper har fået Sundhedsstyrelsen i Danmark til at sætte AstraZenecas coronavaccine på pause.

En 60-årig dansk kvinde er død med en blodprop, efter at hun var blevet vaccineret med en vaccine fra AstraZeneca.

For at klarlægge en eventuel sammenhæng mellem en vaccine og et dødsfald vil myndighederne ifølge Morten Andersen foretager flere undersøgelser.

- For det første vil man se på, om der kunne have været andre årsager til blodpropperne. Det kan være, om den vaccinerede person var kendt for andre sygdomme, som kan give blodpropper.

Selv med en obduktion bliver det svært at slå en forbindelse mellem blodprop og vaccine fast, siger Morten Andersen.

- Med en obduktion vil man danne sig et billedet af patienten, og derefter sige, at der ikke er andre sandsynlige årsager til blodpropper, end at det kan være AstraZeneca-vaccinen.

- Men det er jo ikke noget bevis. For man kan aldrig bevise, at der er en sammenhæng med den her sygdom. Så mistanken er alene, at det ligger tæt på vaccinationen.

Det er naturligt, at der forekommer dødsfald, når millioner af mennesker bliver vaccineret med en vaccine, lyder det fra professoren.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) oplyser, at man ikke ser nogen grund til at stoppe for AtraZenca-vaccinerne. og Morten Andersen betegner også beslutningen fra de danske sundhedsmyndigheder som "voldsom".

- Det er meget usædvanligt og en voldsom reaktion, eftersom der tilsyneladende kun er lidt mere end 20 tilfælde af blodpropper ud af tre millioner, som er vaccineret med coronavaccinen fra AstraZeneca, siger han.