Ud med velmenende kampagner og ind med højere afgifter. 60 kroner for en tyve-styks vil gavne de svageste.
Der er ingen vej tilbage. Prisen på cigaretter skal hæves, hvis regeringen for alvor ønsker at bremse den stigende ulighed i sundhed. Lad en pakke koste 60 kroner, ligesom i Norge.
Det siger professor Finn Diderichsen fra Institut for Sundhedsvidenskab på Københavns Universitet.
- Tobakken er ikke hele forklaringen, men den spiller en vigtig rolle, fordi det er de dårligst stillede, som fortsat ryge. De har svært ved at tage budskaberne om at holde op til sig, men har brug for et kraftigere puf, siger Finn Diderichsen.
- Fra udlandet ved vi, at højere priser virker, fordi den gruppe har lave indkomster og derfor er følsomme over for prisstigninger, siger han og peger på, at det i forhold til lønudviklingen er blevet 40 til 50 procent billigere at ryge, end det var i 1960'erne.
Skal det lykkes at øge middellevetiden med tre år inden 2020, sådan som regeringen har som mål, er det også nødvendigt at nedbringe forbruget af alkohol.
For selv om det ikke er de dårligst uddannede, der drikker mest, så rammes de hårdere af skadevirkninger, herunder tidlig død, end de bedre uddannede. Således skyldes 15 procent af den sociale ulighed i sundhed alkohol.
- Højere afgifter og mere hjælp til at komme ud af et misbrug vil have en effekt, siger Finn Diderichsen.
Også Lægeforeningen opfordrer til mere håndfaste initiativer. Især vækker alkoholforbruget blandt de svageste unge bekymring.
Vi har en alkohollov, som tillader børn at købe guldøl, siger Jette Dam-Hansen, formand for Lægeforeningens Forebyggelsesudvalg med henvisning til, at unge ned til 16 år må købe øl og vin.
- Det er særligt bekymrende, når de nye tal nu viser, at i de yngste aldersgrupper er det især de unge uden uddannelse, der drikker mest", siger hun.
/ritzau/