Annonce
Indland

Professor om at fjerne behandlingsgaranti: Kan gavne akut syge

Hvis behandlingsgaranti fjernes, kan hospitaler bedre koncentrere sig om de mest syge, mener professor.

Sundhedsvæsenet er så presset af en ny coronabølge, at Lægeforeningen beder om, at udrednings- og behandlingsgarantien sættes ud af kraft for en stund.

Og det vil give rigtig god mening at gøre. Det mener Jes Søgaard, der er professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet (SDU).

- Specielt sygehusvæsenet er under ret kraftigt pres for tiden, siger han og vurderer, at presset vil vokse de kommende uger og måneder, så det bliver lige så kraftigt i år som sidste vinter.

Oven i det har der det forgangne år været en sygeplejerskekonflikt, en pukkel af aflyste behandlinger og en feriepukkel blandt sundhedsansatte.

- Der er behov for, at sundhedsvæsenet får et pusterum, siger professoren.

Udredningsgarantien er en ret til, at patienter bliver undersøgt og udredt inden for 30 dage, når de henvises til et sygehus. Behandlingsgarantien er en ret til selv at bestemme, hvilket sygehus man vil behandles på, hvis ventetiden til behandling er mere end 30 dage.

Det er en politisk beslutning, om de to garantier skal sættes midlertidigt på pause. Hvis de bliver det, vil det frigøre kræfter til mere akutte patienter, mens andre kan opleve gener, mener Jes Søgaard.

- Det er klart, at selv om du har en mindre lidelse, kan den være forbundet med ubehag, smerter og måske også lidt nervøsitet. Så det er ulempen, hvis man skal vente flere måneder.

Man vil stadig kunne få hurtig behandling, hvis der er behov for det, men de personer, som har mindre alvorlige lidelser, risikerer at skulle vente længere.

- Hele idéen er, at læger har vurderet, at det ikke er farligt at vente, siger Jes Søgaard.

Han vurderer, at når sygehusvæsenet er så presset, som det er nu, og når presset forventes at stige yderligere den kommende tid, så kan det øge sikkerheden for patienterne, hvis garantierne suspenderes for en tid.

- Det er min vurdering, at det vil (øge patientsikkerheden, red.), siger han og henviser til udenlandske data, der viser, at den kan blive kompromitteret, hvis der er meget travlt.

Regionerne er begyndt at udskyde behandlinger. I begyndelsen af november var kapaciteten i forhold til planlagte operationer på sygehuse nedsat i alle regioner. På flere sygehuse var den skåret med omkring en femtedel.

Derfor bliver garantierne i flere tilfælde brudt allerede nu. Hvis garantierne sættes ud af kraft midlertidigt, bliver det lovligt at vente med at udrede og behandle nogle patienter, og det kan lette i sundhedsvæsenet.

- Læger og sygeplejersker skal så ikke lave en hel masse administrativt for at godtgøre, at man har udskudt den ikke-akutte behandling. Det vil også blive ens i hele landet.

- Det giver sikkerhed og ensartethed.

- Det er bedre, at man siger til patienterne, hvad spillereglerne er, så man ved, hvad man kan forvente, siger professor Jes Søgaard.

Behandlings- og udredningsgarantien har været sat ud af spil tidligere under coronapandemien, men de blev genindført 1. marts.

Annonce
Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Annonce
Annonce
112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde