Annonce
Indland

Red Barnet vil have afghanske børn ud af centre hurtigt

De seneste dage er flere fly landet i Danmark med evakuerede passagerer fra Afghanistan - her fredag i Københavns Lufthavn. De bliver indlogeret på Center Sandholm, men Red Barnet opfordrer til, at børnene hurtigst muligt kommer ud i kommunerne og får mulighed for at indgå i nye fællesskaber. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Især børn skal hurtigst muligt ind i lokale fællesskaber efter at være ankommet til Danmark, mener Red Barnet.

Det haster med at få børn af afghanske flygtninge ud i nye fællesskaber.

Derfor bør regeringen hurtigst muligt få afklaret de nytilkomne familiers situation.

Det siger Janne Tynell, der er Red Barnets stedfortrædende generalsekretær.

- Børnefamilierne har ikke brug for langstrakte forløb, hvor de ikke ved, hvad fremtiden bringer. Det er ude i landet, at der kan blive bragt stabilitet, ro og forudsigelighed ind i børnenes liv.

- Centrene er ikke beregnede til, at man skal bo der gennem længere tid. Derfor er det vigtigt, at de kommer ud og bliver del af lokale fællesskaber, siger hun.

Red Barnet opfordrer derfor regeringen til hurtigt at behandle og afklare familiernes asylsager.

De er blevet indlogeret på modtagecenteret Sandholm i Nordsjælland. Her har Røde Kors taget imod omkring 380 personer.

Organisationen anslog fredag over for TV 2, at omkring halvdelen er børn.

Afghanerne er med en politisk aftale sikret ophold i Danmark i to år. Lovgrundlaget ventes vedtaget i efteråret.

Opholdsgrundlaget på de to år bliver ikke automatisk forlænget. Men afghanerne kan søge om asyl efter udlændingeloven.

Ifølge Janne Tynell skal alle dele af samfundet være klar til at tage imod familierne.

- Vi skal være parate hele vejen rundt fra civilsamfund til skoler og institutioner. Vi er også glade for at se, at flere borgmestre har sagt, at de er parate til at tage imod.

- Vi har gode erfaringer med børne- og familieklubber og lejre, hvor vores frivillige er klar til at hjælpe. Det vil vi også få behov for nu, siger hun.

Red Barnet har desuden udviklet særligt undervisningsmateriale til skoler og lærere.

Men indsatsen skal også komme fra både kommuner og private, forklarer Janne Tynell.

- I kommunerne vil der være behov for at stille psykologer og andre børnefaglige ressourcer til rådighed for familierne.

- Der er også behov for, at civilsamfundet viser, at man er parat til at tage imod og inkludere familierne. Der ser vi, at børnene vokser og begynder at trives.

  • Fly med evakuerede lander i København
    De seneste dage er flere fly landet i Danmark med evakuerede passagerer fra Afghanistan - her fredag i Københavns Lufthavn. De bliver indlogeret på Center Sandholm, men Red Barnet opfordrer til, at børnene hurtigst muligt kommer ud i kommunerne og får mulighed for at indgå i nye fællesskaber. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Forurening forsinker eftertragtet boligbyggeri

112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

112

Meldte sig selv efter knivstikkeri: Nu er der nyt fra politiet

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år