Annonce
Indland

Regeringen er klar til at halvere omstridte randzoner

Foto: Polfoto

Regeringen og de borgerlige partier er tæt på at nå til enighed om at halvere det samlede areal af de udskældte randzoner i landbruget.

Det vil ske som en del af en ny vækstplan for fødevareområdet, erfarer Ritzau.

Landmændene har været stærkt utilfredse med randzoneloven, som betyder, at landmanden hverken må gøde eller bruge sprøjtegift i et bælte på 10 meter langs vandløb og søer.

Målet var, at det skulle etableres 50.000 hektar randzoner. Men i et aftaleudkast til en ny vækstplan for fødevarer fremgår det, at arealet af randzoner vil blive halveret til 25.000 hektar.

Ifølge Ritzaus oplysninger er forhandlingerne så fremskredne, at det forventes, at der kommer en aftale på et møde mellem partierne onsdag eftermiddag.

Randzonerne blev i første omgang indført af den tidligere VK-regering i 2011. Siden blev reglerne strammet i 2012 af S-R-SF-regeringen med støtte fra Enhedslisten.

Enhedslistens fødevare- og miljøordfører, Per Clausen, er da også stærk kritisk over for planen om at skære ned på randzonerne.

- Halveringen af randzonerne betyder en markant svækkelse af indsatsen for at sikre et rent drikkevand. Regeringen gennemfører nu ændringer, som ensidigt svækker beskyttelsen af natur og miljø, kritiserer Per Clausen.

Formålet med randzoneloven er at beskytte vandmiljøet og sikre den biologiske mangfoldighed af dyr og planter. Samtidig sikrer loven også offentligheden adgang til at gå ture langs vandløb og søer.

Landbruget har dog fra start været stærkt kritiske over for loven, som de beskylder for at ekspropriere deres jord uden at give tilstrækkelig kompensation.

Samtidig har der været tvivl om definitionen af vandløb og dermed også kommunernes udpegning af de arealer, der skal udlægges som vandløb.

Sådan skal randzoner langs vandløb virke:

* 1. september 2012 trådte randzoneloven i kraft, som forbyder landmænd at dyrke jorden tæt på vandløb, åer og større søer.

* Randzonerne betyder, at landmanden hverken må gøde eller bruge sprøjtegift i et bælte på 10 meter langs vandløb og søer. De nye regler skal føre til etablering af 50.000 hektar randzoner.

* Zonerne skal skåne naturen for 2550 ton kvælstof og 160 ton fosfor årligt - til gavn for den biologiske mangfoldighed af dyr og planter.

* Offentligheden får adgang til at færdes i udyrkede bræmmer langs søer og vandløb.

* Ifølge loven skal ingen landmand dog tvinges til at udlægge mere end højst fem procent af sin jord til sprøjtefri randzoner.

* Fra 1. februar 2013 har landmænd kunnet søge om kompensation for det stykke jord, de ikke kan dyrke. Til det er der oprettet en pulje på 200 millioner kroner.

* Landbruget har været stærkt kritiske over for randzonerne, som, de mener, er ekspropriation af deres jord.

* Flere landmænd er blevet sigtet for bevidst at bryde loven. Samtidig har der dog også været stor usikkerhed om udpegningen af de arealer, der skal udlægges som randzoner.

* Som en del af en ny vækstplan for landbruget er regeringen nu parat til at halvere omfanget af randzonerne for at komme de borgerlige partier og landbrugets kritik i møde.

(Kilder: Fødevareministeriet, Miljøministeriet, Bæredygtigt Landbrug, Danmarks Naturfredningsforening m.fl.)

/ritzau

  • Foto: Polfoto
Annonce
112

22-årig sigtet for drabsforsøg efter knivstikkeri

Indland

Datatilsynet med alvorlig kritik i sag om nedbrud af NemID

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar

Guldborgsund

Brobyggeri når milepæl - og det kan bilisterne glæde sig over

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Lolland

Jørgen har været med hver gang siden 1974: - Det er svært at stoppe

Annonce
Annonce
Lolland

Snart ryger de ud: - Jeg synes, det er lidt diskriminerende

Lolland

Basse, kaffe og politisk debat: Nu er det i gang

Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele

112

55-årig sigtet for voldtægt af ung kvinde: Nu har retten talt

Guldborgsund

Efter tronskifte: Nu melder kongehuset ud om lokal protektion

Guldborgsund

Stor redningsøvelse ud for Gedser