Annonce
Indland

Regeringen inviterer til forhandlinger om at frisætte kommunerne

Finansminister Nicolai Wammen (S) er under Kommunernes Landsforenings Kommunalpolitisk Topmøde kommet med regeringens invitation til forhandling om udvidelse af velfærdsaftalen. Arrangementet finder sted i Aalborg Kongres og Kulturcenter. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

I foråret skal Folketingets partier forhandle om at udvide velfærdsaftale med mindre regulering af kommuner.

Regeringen vil i løbet af foråret invitere Folketingets partier til at forhandle om en udvidelse af den såkaldte velfærdsaftale, der har sat syv kommuner fri af statslige regler på et velfærdsområde - enten folkeskolen, ældre- eller børneområdet.

Det siger finansminister Nicolai Wammen (S) i en tale ved Kommunalpolitisk Topmøde i Aalborg, hvor 1600 kommunale topfolk er samlet torsdag.

- Målet er meget klart. Til næste år vil vi ikke have velfærdsaftaler med bare syv, men med alle 98 kommuner. Det er en helt ny tilgang til vores velfærd.

- Her i foråret vil regeringen invitere alle Folketingets partier til forhandlinger om udvidelse af velfærdsaftalen. Herefter vil hver eneste kommune blive bedt om at byde ind på, hvilket af de tre områder de ønsker at blive sat fri på, siger finansministeren.

Tidligere har statsminister Mette Frederiksen (S) givet udtryk for, at aftalen skulle udvides til alle kommuner.

Ifølge finansministeren handler det om at se på, hvordan den offentlige sektor kan indrettes bedre.

- Jeg tror på, at de, der knokler hver eneste dag på plejehjem, i vuggestuer og på skoler, oplever, at arbejdsdagen kan sande til. For meget tid går op i papirarbejde og bureaukrati, siger han.

Den nuværende aftale betyder, at syv kommuner fra 2021-2024 har frihed til at drive dagtilbud, folkeskoler og ældreområdet på nye måder.

Det gælder Helsingør, Rebild, Esbjerg, Holbæk, Langeland, Middelfart og Viborg. Forsøget skal altså fra næste år omfatte alle kommuner, hvis det står til regeringen.

Den afgående formand for Kommunernes Landsforening, Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S), ser gerne, at endnu et område føjes til, så også beskæftigelsesområdet kan frisættes, lød det på topmødet.

Her var fokus ellers især på krigen i Ukraine, som ifølge finansministeren kommer til at sætte præg på virkeligheden i kommunerne.

Der ventes mere end 20.000 ukrainske flygtninge, som kommunerne skal stå klar til at tage sig af.

- Virkeligheden er, at ingen af os i virkeligheden ved, hvor mange der vil komme hertil.

- Det her bliver en kæmpe fælles opgave, siger Nicolai Wammen.

Krigen i Ukraine, som brød ud den 24. februar, da Rusland invaderede landet, kommer også til at præge dansk økonomi, understreger finansministeren.

- Vi ser ind i en tid, hvor vi kommer til at skulle prioritere. Virkeligheden er heldigvis, at vi har en bomstærk økonomi. Vi har en meget lav gæld, og vi har en meget høj beskæftigelse, den højeste nogensinde.

- Men vi ser også ind i usikkerhed. Det, vi med 100 procent sikkerhed ser ind i, er, at vi får brug for at investere mere i vores forsvar, siger han.

  • Kommunalpolitisk Topmøde 2022 i Aalborg
    Finansminister Nicolai Wammen (S) er under Kommunernes Landsforenings Kommunalpolitisk Topmøde kommet med regeringens invitation til forhandling om udvidelse af velfærdsaftalen. Arrangementet finder sted i Aalborg Kongres og Kulturcenter. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Annonce
Annonce
112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas