Annonce
Indland

Regioner vil udvide akutlister for at undgå vaccinespild

Sundhedsstyrelsen og regionerne har tidligere på året indskærpet, at de overskydende vacciner kun må gives til personer i målgruppen. (Arkivfoto). Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

At hive tilfældige ind fra gaden er ikke løsningen på vaccinespild. Men lister skal forbedres, mener regioner.

Det er sjældent, at coronavacciner går til spilde, fordi der ikke er nogen at give dem til.

Men det sker, og derfor er der brug for at kigge på de akutlister, hvorfra eksempelvis frontpersonale i for eksempel sundhedssektoren kan kaldes ind med kort varsel til et vaccinestik.

Det mener Danske Regioner, som blandt andet overvejer, om listerne skal udvides, så det er nemmere at få hevet personer hurtigt ind.

- Der må for alt i verden ikke gå nogen vacciner til spilde. Og det sker heldigvis i meget få tilfælde. Men vi skal have kigget på, om akutlisterne og retningslinjerne for akutlisterne er optimale, siger næstformand i Danske Regioner Ulla Astman (S).

I uge 8 blev 31 fejlfri coronavacciner kasseret på Sydvestjysk Sygehus' vaccinationscenter i Esbjerg. Det skete, fordi det ikke var muligt at finde nogen, der ville have dem - og måtte få dem - med kort varsel.

I Hillerød er betjente fra Nordsjællands Politi tidligere blevet tilbudt coronavacciner, der har været i overskud, fra vaccinecenteret på den anden side af gaden fra politigården.

Men det har ledelsen hos politiet siden sat en stopper for, og derfor blev et antal vacciner i denne uge smidt ud, skriver netmediet sn.dk.

Ifølge politidirektør i Nordsjællands Politi Jens-Christian Bülow skal vaccinerne gå til dem, som sundhedsmyndighederne har prioriteret.

Ifølge Ulla Astman hører eksemplerne til sjældenhederne. Men det ændrer ikke på, at det ikke må finde sted.

- Man må kigge på, om akutlisterne er tilpas lange, og om der er tilpas mange på dem, og hvis det ikke er tilfældet, så optimere det.

- Vi kan ikke have, at der går vacciner til spilde, siger hun.

Hun understreger, at der i forvejen bliver gjort et "rigtig stort stykke arbejde" for at undgå spild med de eftertragtede vacciner, og at det ikke er en nem opgave at forbedre akutlisterne.

Sundhedsstyrelsen og regionerne har tidligere på året indskærpet, at de overskydende vacciner kun må gives til personer i målgruppen.

Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, mener, at man allerede har meldt klart ud, at man skal gøre alt for at undgå vaccinespild. Han er derfor overrasket over forvirringen, siger han til DR Nyheder.

- Det er klart, at hvis man står ved fyraften, har trukket vacciner op, men der ikke er mødt dem frem, der skulle have vaccinerne, så skal man selvfølgelig gøre alt, hvad man kan for at finde nogle andre, der kan få dem, så de ikke skal smides ud, siger Søren Brostrøm.

Ulla Astman afviser, at man bare kan begynde at hive folk ind fra gaden til vacciner. Man må følge vaccinerækkefølgen, siger hun, og derfor er det vigtigt, at kommunerne har "tilstrækkeligt gode akutlister", så intet går til spilde.

Vaccinedoser kommer for eksempel i overskud, når borgere ikke møder op til deres aftalte tid, eller hvis antallet af doser i hvert vaccineglas ikke matcher antallet af fremmødte. Det er i disse tilfælde, at akutlisten kommer i brug.

  • Denmark covid-19 vaccines for remote Island
    Sundhedsstyrelsen og regionerne har tidligere på året indskærpet, at de overskydende vacciner kun må gives til personer i målgruppen. (Arkivfoto). Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

86.000 danskere er afhængige

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Annonce
Annonce
Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker i morgen

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Guldborgsund

En kongelig propel er landet på Dølle

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Dølle

Så er markedspladsen åben

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Lokal nyt

Meget har ændret sig: Dette er nyt på Dølle

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen