Den hidsige debat om lærernes arbejdstid risikerer at få de unge til at tænde helt af på lærerstudiet. Det frygter rektoren for professionshøjskolen Metropol, Stefan Hermann.
- Jeg er ikke tvivl om, at den meget krigeriske retorik og de meget temperamentsfulde vurderinger i debatten vil betyde vigende søgning til læreruddannelsen.
- Man kan frygte, at det især er de stærke studerende, som vi gerne skulle have fat i nogle flere af, som vil vælge lærerfaget fra, siger Stefan Hermann.
Fronterne er trukket skarpt op i kølvandet på de kuldsejlede overenskomstforhandlinger mellem lærere og kommuner, som i øjeblikket er rykket ind i Forligsinstitutionen.
Debatten står i høj grad om lærernes arbejdstid, og groft sagt bliver der på den ene side tegnet et billede af dovne lærere, der stritter imod at skulle undervise mere.
På den anden side står arbejdsgiverne i kommunerne, som sammen med regeringen vil tvinge en skolereform igennem, der ifølge lærerne vil betyde discountundervisning for de danske skoleelever.
- Man får ganske enkelt talt lærerfaget ned. Der bliver ikke lagt vægt i debatten på de mange løfterige perspektiver, der er for den danske folkeskole.
- Det er rigtig vigtigt, at vi får fortalt de dygtige og motiverede unge, at lærerjobbet er et samlingspunkt i det her samfund, siger Stefan Hermann.
Han mener ikke, at der kan udpeges en syndebuk for, at det er kommet så vidt.
KL har svigtet, når det handler om at fortælle om de positive perspektiver for folkeskolen i forbindelse med skolereformen og reformen af læreruddannelsen. Men også lærerne selv bærer et ansvar, lyder det.
- Hvis det ender med en ny arbejdstidsaftale, hvordan bliver det så for vores studerende at komme ud i praktik hos de lærere, der har talt om discountundervisning, spørger Stefan Hermann.
- Vi frygter, at den lange række af de stærke unge siger, "det der gider jeg slet ikke".
Studiechefen for læreruddannelsen i Esbjerg, Hans Tauman, er lidt mindre bekymret for, at de unge bliver skræmt væk fra lærerfaget.
- Vi har lige haft åbent hus, og det var ikke et tema, der blev diskuteret. De unge var mere interesseret i at spørge til forskellige studieretninger og linjefag, siger Hans Tauman.
Han mener dog, at der kan være en gruppe, som er lidt ældre, end den typiske lærerstuderende, som måske i højere grad vil reflektere over lærernes og folkeskolens image i medierne.
- Det kan for eksempel være dem, som måske har en anden uddannelse i forvejen, men som overvejer at skifte spor og starte på læreruddannelsen. For dem kan det måske få konsekvenser, siger Hans Tauman.
/ritzau/