Annonce
Indland

Remdesivir bruges endnu mod corona trods WHO-melding

Lægemidlet Remdesivir blev i juli godkendt af Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) til salg i EU i et år. Ifølge Lægemiddelstyrelsen i Danmark vil EMA nu tage stilling til, om Remdesivir fortsat skal være godkendt. (Arkivfoto) Foto: Pool/Reuters

Lægemiddel har ingen betydelig effekt for overlevelseschancerne og bør ikke bruges mod corona, siger WHO.

Det får ikke nødvendigvis nogen betydning for brugen af det antivirale lægemiddel Remdesivir i Danmark, at Verdenssundhedsorganisationen (WHO) anbefaler ikke at bruge det til at behandle covid-19-patienter.

Det siger Lars Østergaard, professor i infektionssygdomme og ledende overlæge ved Aarhus Universitetshospital.

For indtil videre har midlet vist gode resultater herhjemme, og derfor er det nødvendigt først at gøre erfaringen fra Danmark op.

- Vi har jo brugt lægemidlet noget tid nu, og vi har også indsamlet data fra de danske behandlinger, og dem er vi ved at gøre op i øjeblikket, siger han.

Et panel fra WHO meddelte kort efter midnat natten til fredag, at der ikke var fundet beviser for, at Remdesivir har nogen mærkbar effekt på chancerne for at overleve covid-19.

I en anbefaling lagde panelet blandt andet vægt på, at der mangler beviser for, at lægemidlet kan forbedre "det udfald, der betyder noget for patienten", eksempelvis hjælp til at trække vejret.

Remdesivir er blot et af to lægemidler, som i øjeblikket er godkendt til at behandle covid-19-patienter over hele verden. Midlet er godkendt til brug i behandling i flere end 50 lande.

I Danmark bliver Remdesivir brugt, når en indlagt med corona har brug for at få ilt. Det skete blandt andet på baggrund af et dansk studie, som i foråret konkluderede, at Remdesivir nedsatte tiden, en patient var indlagt, fra 15 til 11 dage.

Ifølge Lars Østergaard kan der være forskel på, hvordan man bruger lægemidlet rundt omkring i verden og dermed også, hvilken effekt det har.

- Selvfølgelig skal man lytte til de meldinger, der kommer fra WHO. Men man skal også lige dykke et spadestik dybere og se, hvad erfaringerne egentlig har været, lige præcis der hvor man har brugt det, siger han.

- Men det er sådan nogle ting, vi skal til at se på. Det er klart, at hvis ikke der er nogen værdi i at bruge det på nogen måde, skal det selvfølgelig ikke anvendes.

I Lægemiddelstyrelsen fortæller medicinsk chef Nikolai Brun, at der ikke foreløbig sker ændringer i Danmarks adgang til Remdesivir til behandling af corona.

Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) har indtil videre godkendt Remdesivir til markedsføring i EU i et år. Det vil sige frem til sommeren 2021.

- Den betingede markedsføringstilladelse står ved magt, indtil EMA kommer med en anden anbefaling. Det gør de på baggrund af en samlet evaluering af data, som måtte være kommet frem, siger han.

Det forhindrer dog ikke EMA i undervejs at revurdere godkendelsen, når der kommer ny data frem. Det gælder for eksempel data fra WHO, men også andre studier, siger Nikolai Brun.

- Der er WHO en vigtig brik. Men det er kun én ud af flere brikker.

Ifølge Lægemiddelstyrelsen vil Det Europæiske Lægemiddelagentur nu tage stilling til, om Remdesivir fortsat skal være godkendt til salg i EU.

  • FILE PHOTO: An ampule of Gilead Sciences COVID-19 antiviral Remdesivir is pictured during a news conference
    Lægemidlet Remdesivir blev i juli godkendt af Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) til salg i EU i et år. Ifølge Lægemiddelstyrelsen i Danmark vil EMA nu tage stilling til, om Remdesivir fortsat skal være godkendt. (Arkivfoto) Foto: Pool/Reuters
Annonce
Indland

86.000 danskere er afhængige

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Refa-formand forarget: - Hvordan pokker kan de drive en virksomhed på den måde?

Lolland

Vil afværge lokal katastrofe: - Der er et kæmpe arbejde foran os

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Politik

Lollik bliver spidskandidat

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Dølle

Politiet opfordrer før Dølle: - Lad være med det

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Dølle

Claus gjaldede: Er I liderlige? Og endte på landsdækkende tv

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Annonce
Annonce
Lolland

Ingen parterapeut: Minister afviser at løse byrådskrise

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Sport

Chok dagen efter semifinaleplads: NFH skal have ny træner i 2025

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt