Annonce
Indland

Robyn vækker stor begejstring hos anmelderne

Svenske Robyn spillede på Orange Scene klokken 01.00 på Roskilde Festival fredag nat. Anmelderne var svært begejstret. Foto: Helle Arensbak/Ritzau Scanpix

Robyns sensuelle og flotte sceneshow forførte de mange tilskuere og anmeldere, der uddeler topkarakterer.

- Sådan skal det gøres, indleder Ekstra Bladets anmelder sin anmeldelse af Robyn, der natten til lørdag gav koncert på Roskilde Festivals Orange Scene.

Og begejstringen hos Politiken var også stor, der kalder Robyns optræden en "popmusikalsk pragtpræstation".

Med henholdsvis seks ud af seks stjerner fra Politiken og fem stjerner fra både Ekstra Bladet og Gaffa er de tre mediers anmeldere enige om, at Robyn forførte de mange popglade natteravne.

- Fredag nat ramte svenske Robyns lange popkarriere et højdepunkt. Hun gav simpelthen den bedste popkoncert nogensinde på Roskilde Festivals største scene, skriver Simon Lund, som er musikredaktør på Politiken.

- Efter tre intetsigende dage på Orange trådte Robyn ind i hovedscenens rampelys og mindede om, at populærmusikken stadig kan noget særligt, skriver Thomas Treo fra Ekstra Bladet.

Gaffas anmelder kalder Robyns sceneshow for en "popfest, der ramte lige i solar plexus." Særligt storhittet "Dancing om My Own" får ros.

- Op til første omkvæd stopper Robyn bandet og sig selv og lader publikum synge omkvædet alene. Hele pladsen stemmer i, og det giver gåsehud at høre - formodentlig også på scenen, skriver Gaffas anmelder, Ole Svidt.

Hans eneste kritikpunkt går på, at der ikke var den store variation i musikken, hvor de regulære ballader var helt sorteret væk.

Ifølge Ekstra Bladets Thomas Treo var de afdæmpede numre "With Every Heartbeat" og "Who Do You Love?" et antiklimaks, mens Politikens anmelder finder overgangen ekstatisk.

- Til sidst ramte vi ekstasen under disco-kuglen med et af de mest effektive dobbelt-punches popmusikken kan byde på med "Dancing On My Own" og "Missing U". Før vi efter godt fem kvarter blev sat forsigtigt ned på jorden igen i et ekko af en blid morgenfest på Ibiza på "With Every Heartbeat" og "Who Do You Love".

BT's anmelder Kristian Dam Nygaard kvitterer kun med to stjerner og kalder koncerten for "årets skuffelse".

- Det rører dog ikke ved, at den største del af Robyns, på papiret store brag i Roskilde - sammenlignet med forventningerne blev årets skuffelse.

- Med hits som "Dancing On My Own" og "Missing U" blev publikum effektivt sendt hjem i seng med verdens største smil. Men man skulle nok have været kæmpe fan helt oppe foran for ikke at være gået hjem med en lidt ærgerlig fornemmelse, lyder det fra BT.

  • Helle Arensbak
    Svenske Robyn spillede på Orange Scene klokken 01.00 på Roskilde Festival fredag nat. Anmelderne var svært begejstret. Foto: Helle Arensbak/Ritzau Scanpix
Annonce
112

22-årig sigtet for drabsforsøg efter knivstikkeri

Indland

Datatilsynet med alvorlig kritik i sag om nedbrud af NemID

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Lolland

Jørgen har været med hver gang siden 1974: - Det er svært at stoppe

Annonce
Annonce
Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar

Guldborgsund

Brobyggeri når milepæl - og det kan bilisterne glæde sig over

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele

Guldborgsund

Efter tronskifte: Nu melder kongehuset ud om lokal protektion