Socialdemokraterne vil fortsat kæmpe imod blå bloks forslag om karakterkrav på mindst 4 til gymnasiet.
Samtlige blå partier ønsker, at der i fremtiden skal være et adgangskrav til gymnasiet, der mindst lyder på karakteren 4. Men det forslag er Socialdemokraterne uenig i, og nu viser en ny undersøgelse ifølge partiet, at et karakterkrav er en dårlig idé.
Undersøgelsen, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har udarbejdet, viser, at to ud af tre elever klarer sig bedre, når de kommer i gymnasiet, end de gjorde, da de gik i folkeskolen. Det skriver Politiken mandag.
- Undersøgelsen viser netop, at vi ikke skal begrænse de unge mennesker i at komme i gymnasiet, fordi vi ved, at de udvikler sig, når de bliver ældre, og de begynder at tage tingene mere seriøst, siger Socialdemokraternes undervisningsordfører, Annette Lind.
- Den viser også, at det ikke handler om, hvilke karakterer man har, når man kommer i gymnasiet. Det handler om det forløb, man har i gymnasiet, lyder det fra Annette Lind.
Hos Dansk Folkeparti mener man, at et karakterkrav blandt andet vil motivere flere unge til at vælge erhvervsuddannelserne, og Socialdemokraterne er da også enig i, at der er brug for, at der er flere unge, der vælger erhvervsuddannelserne.
- Men det skal ikke begrænse de elever, der ikke kan komme ind på gymnasiet, hvis der bliver indført karakterkrav, lyder det fra Annette Lind.
Venstres undervisningsordfører, Anni Mathiesen, håber, at et karakterkrav på eksempelvis 4 vil inspirere landets folkeskoleelever til at opnå højere karakterer.
- Når de unge går på gymnasiet, ved de, at de er nødt til at oppe sig, fordi der stilles krav til dem på de videregående uddannelser. Så hvis man allerede havde adgangskrav til gymnasiet, kunne man måske løfte folkeskoleeleverne endnu mere, siger hun.
Socialdemokraterne er ikke helt afvisende over for idéen om adgangskrav, men ønsker ikke et karakterkrav på 4 eller mere, som de blå partier ønsker.
I stedet har partiet foreslået, at man skal have karakteren 2 i dansk og matematik for at kunne søge ind på landets gymnasier, som man på erhvervsskolerne.