Annonce
Indland

Se og Hør-forfatter: Vi overvågede også Thorning

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) er en af de kendte danskere, der har været i Se og Hørs søgelys.

Ugebladets afluring af kreditkorttransaktioner omfattede også nogle af landets toppolitikere, fortæller den tidligere Se og Hør-journalist Ken B. Rasmussen til DR Nyheder. Han er forfatteren bag bogen "Livet, det forbandede", som fik Se og Hør-skandalen til at rulle.

Ifølge forfatteren forsynede ugebladets nu sigtede, såkaldte tys-tys-kilde hos it-giganten IBM således i en periode Se og Hør med oplysninger om den daværende oppositionsleder Helle Thorning-Schmidts og Venstre-formanden Lars Løkke Rasmussens (V) korttransaktioner.

Og han beskylder Henrik Qvortrup, Se og Hørs chefredaktør fra 2002 til 2008, for at stå bag.

- Vi overvågede især i Henrik Qvortrups tid politikere, fordi han var så interesseret i politikere. Det var ham, der orkestrerede det, siger Ken B. Rasmussen til DR Nyheder.

- Vi overvågede Helle Thornings transaktioner, fordi vi drømte om et billede af hende topløs. Planen var, at vi ville udkomme med det billede af hende på forsiden, når hun var blevet statsminister, siger han.

- Vi vidste, at hun havde et sommerhus, og derfor var det vigtigt at finde ud af, om hun var der, så vi kunne ligge på lur med paparazzifotografer, fortæller Ken B. Rasmussen, der nu har videregivet sin dokumentation - herunder sms'er - til politiet, der efterforsker sagen.

Som det før har været fremme, var også Venstres formand ifølge bogen i kikkerten, hvilket Løkke selv har kaldt skandaløst, "hvis der er fugls føde på denne sag".

Det bekræftes over for DR Nyheder af en anden tidligere Se og Hør-medarbejder, der ønsker at være anonym.

- Vi overvågede også Lars Løkke Rasmussen. Han var især interessant, da han var statsminister. Jeg husker især sms'er om værtshusbesøg på Færøerne, men vi gjorde ikke noget ved det, for vi havde ingen billeder af det, siger Ken B. Rasmussen.

DR Nyheder har forelagt oplysningerne for Henrik Qvortrup, der afviser at kommentere sagen.

Qvortrup har som følge af sagen forladt sit job som politisk kommentator på TV2. Den tidligere chefredaktør på Se og Hør mener dog ikke, at han har gjort noget strafbart i sin tid på ugebladet. /ritzau/

Annonce
Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Guldborgsund

Sidste skoledag løb løbsk: Bar røv til politiet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Guldborgsund

Heftig debat om nyt rådhus: - I skulle skamme jer!

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Annonce
Annonce
Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land