Annonce
Indland

Seks udlændinge deler dansk hjerneforskningspris

Der er 1 million euro - knap 7,5 millioner kroner - på spil, når The Brain Prize bliver uddelt. Det gør den danske pris til verdens største hjerneforskningspris. Men selvom der er danskere bag prisen, går den i år til seks udenlandske hjerneforskere.

I år deles prisen mellem østrigske Gero Miesenböck, de tre tyskere Ernst Bamberg, Peter Hegemann og Georg Nagel samt amerikanerne Ed Boyden og Karl Deisseroth.

De seks forskere modtager prisen for at have udviklet optogenetikken, som kan give helt ny viden om menneskets komplicerede hjerne. Og det har begejstret Fonden for Grete Lundbecks Europæiske Hjerneforskningspris, som uddeler hæderen.

- Optogenetik er en af de mest opsigtvækkende nyskabelser inden for hjerneforskningen, siger professor Colin Blakemore, formand for fondens bedømmelseskomité, i en pressemeddelelse og tilføjer:

- Det giver ikke bare langt bedre muligheder for at studere aktiviteten i både den normale og den ikke normale hjerne, men sætter et helt nyt perspektiv for behandlingen af visse hjernesygdomme.

Den nye teknik betyder, at specifikke hjerneceller kan tændes eller slukkes ved hjælp af lys. Opdagelsen vil gøre det lettere at udforske sygdomme i hjernen såsom Parkinsons, Alzheimers, epilepsi, skizofreni og ADHD.

Optogenetikken er blevet kaldt årtiets gennembrud, men i Danmark er forskningen på området stadig i sin spæde begyndelse. Det vil der dog snart blive lavet om på.

Et dansk forskningsprojekt på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet begynder nemlig i løbet af foråret. Projektet skal udføres på mus og vil undersøge stoffet dopamins betydning for ADHD-patienters adfærd.

Efter prisoverrækkelsen i maj vil de seks forskere fra Tyskland, USA og Østrig holde foredrag på de danske universiteter og diskutere forskningen med deres danske kolleger.

Fonden bag prisen håber derfor også, at The Brain Prize vil være med til at styrke det danske forskningsmiljø. Især fordi det øgede samspil med det øvrige Europa er et vigtigt led i uddelingen af forskningsprisen.

- Vi ønsker, at de årlige tildelinger af The Brain Prize skal sende et tydeligt og vedvarende signal til omverdenen om, at Danmark er et land, hvor forskning og udvikling sættes meget højt, siger overlæge dr.med. Nils Axelsen, fondens bestyrelsesformand.

The Brain Prize bliver uddelt i København den 2. maj af kronprins Frederik.

/ritzau/

Annonce
Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Annonce
Annonce
112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde