Annonce
Indland

Sjællænderne har hang til svensk slik

Der er godt gang i fritidstrafikken over Øresundsbroen. En svensk rapport viser, at sjællænderne er lige så glade for at købe svensk slik, som skåningerne er for at købe alkohol i Danmark. Foto: /ritzau/AP/Erland Vinberg

Skåningerne køber alkohol, sjællænderne køber slik, viser rapport om naborejser i Øresundsregionen.

Det er velkendt, at svenskere på besøg i Danmark gerne køber alkohol med hjem.

En rapport fra det svenske Handelns Utredningsinstitut (HUI) om grænsehandlen i Øresundsregionen dokumenterer, at det drejer sig om hele 46 procent af skåningerne, der er på besøg i Danmark.

Omvendt har danskere den søde tand med, når de er på besøg i Skåne. Den suverænt mest populære vare er slik. Det køber 44 procent af de danske gæster.

På andenpladsen er madvarer med 38 procent, mens 20 procent køber alkoholfri drikkevarer som saft og sodavand.

Ifølge HUI skyldes det formentlig, at de varer er betydeligt billigere i Sverige end i Danmark. Af samme grund køber mange også deres Ikea-møbler i Sverige.

Det med danskernes hang til svensk slik kommer noget bag på Helsingborgs turistchef, Emma Håkansson.

- Men vi har jo et godt udvalg i Helsingborg - især af slik, siger hun til avisen Sydsvenskan.

Det er i det hele taget shopping, der er sjællændernes primære grund til at drage over sundet. Det er den primære rejsegrund for 34 procent.

23 procent siger, at de mest tager til Sverige for at besøge familie og venner, mens den skånske natur trækker i 17 procent.

Skåningerne kommer også mest til Sjælland for at shoppe. Det siger 29 procent.

For resten af dem fordeler anledningen sig mere ligeligt mellem private besøg, forretningsmøder, besøg i Tivoli og på Bakken, forskellige kulturoplevelser - og så dem, der skal flyve udenlands fra Københavns Lufthavn.

Kun tre procent kommer mest for at nyde Sjællands natur.

Der er generelt betydeligt større trafik fra Sverige mod Danmark end den anden vej.

Det svinger meget fra måned til måned. Men mens det for sjællændernes vedkommende svinger mellem 5 og 13 procent, der har været over Øresund, er det for skåningerne 15-30 procent.

De skånske gæsters samlede bidrag til Danmarks økonomi var ifølge rapporten 5,1 milliarder kroner sidste år - heraf blev de 1,9 milliard lagt i indkøb.

Sjællænderne lagde omvendt i 2016 4,5 milliarder kroner i Sverige. Heraf gik de 2,5 milliarder til slik, dagligvarer og andre indkøb.

  • Øresundsbroen
    Der er godt gang i fritidstrafikken over Øresundsbroen. En svensk rapport viser, at sjællænderne er lige så glade for at købe svensk slik, som skåningerne er for at købe alkohol i Danmark. Foto: /ritzau/AP/Erland Vinberg
Annonce
Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

112

22-årig sigtet for drabsforsøg efter knivstikkeri

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Annonce
Annonce
Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Lolland

Jørgen har været med hver gang siden 1974: - Det er svært at stoppe

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Guldborgsund

Brobyggeri når milepæl - og det kan bilisterne glæde sig over

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele