Annonce
Indland

Skattesnydere slipper for straf

I et stort projekt stødte Skat på 400 sager om muligt skattesnyd. 258 er afgjort, og kun ni er straffet.

Det har været stort set omkostningsfrit for de skattesnydere, der er blevet afsløret i at have unddraget skatter for en halv milliard kroner i myndighedernes højtprofilerede kontrolprojekt Credit Card, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

Et forsvindende lille antal er blevet straffet. Resten har kunnet nøjes med at betale den unddragne skat tilbage, viser avisens kortlægning af straffeopgøret efter projektet, og resultatet chokerer flere eksperter.

- Vi taler om en undersøgelse, der går på, at folk besidder konti i udlandet, som de ikke har selvangivet. Det er uforståeligt, at det kaster så få sager af sig, siger tidligere formand for Ligningsrådet Ole Bjørn til Jyllands-Posten.

Myndighederne har under kontrolprojektet kigget nærmere på udenlandske kreditkort med et unaturligt stort forbrug i Danmark.

Mere end hvert andet kort afslørede sorte penge, og Skat har rejst knap 400 sager, der vil indbringe statskassen en halv milliard kroner i unddragne skatter.

Skattesnydere kan straffes med tillægsbøde eller fængsel, hvis der er handlet groft uagtsomt eller forsætligt. Skat har selv i et vist omfang mulighed for at udskrive administrative bøder, mens grovere sager overdrages til politiet.

258 sager er afsluttet, og den foreløbige status er, at 29 sager er meldt til politiet. Heraf har politiet indtil videre opgivet 15, og fire sager er afsluttet med bøde eller fængselsstraf. Desuden har Skat givet fem administrative bøder.

Kun ni er altså indtil videre blevet straffet, og de resterende sager er så fremskredne, at der ifølge Skat ikke kommer flere politianmeldelser.

- Det sender et uheldigt signal til borgerne om, at det ikke er så farligt at snyde i skat,« siger skatteprofessor Aage Michelsen fra Aarhus Universitet til Jyllands-Posten.

/ritzau/

Annonce
112

22-årig sigtet for drabsforsøg efter knivstikkeri

Indland

Datatilsynet med alvorlig kritik i sag om nedbrud af NemID

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar

Guldborgsund

Brobyggeri når milepæl - og det kan bilisterne glæde sig over

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Lolland

Jørgen har været med hver gang siden 1974: - Det er svært at stoppe

Annonce
Annonce
Lolland

Snart ryger de ud: - Jeg synes, det er lidt diskriminerende

Lolland

Basse, kaffe og politisk debat: Nu er det i gang

Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele

112

55-årig sigtet for voldtægt af ung kvinde: Nu har retten talt

Guldborgsund

Efter tronskifte: Nu melder kongehuset ud om lokal protektion

Guldborgsund

Stor redningsøvelse ud for Gedser