De nyfundne sunde bakteriearter kan vise sig at være brugbare i medicin, kosttilskud eller fødevarer.
Ti nye bakteriearter som verden aldrig har set før.
Det er resultatet af et stort eksperiment, som tæt på 25.000 skoleelever fra hele landet har deltaget i.
Med hjælp fra professionelle aktører, brugte eleverne to dage på at indsamle grene, blade og blomster og derefter teste, om der heri kunne gemme sig nye arter sundhedsfremmende bakterier - også kaldet mælkesyrebakterier.
- Verden har aldrig set dem før. Vi er de første i verden, som har set dem her, og det er eleverne, der har fundet dem, fortæller Mads Bjørnvad, afdelingsleder i Novozymes.
Det naturvidenskabelige projekt - Masseeksperimentet - er skabt for at sætte fokus på de naturvidenskabelige fag hos eleverne.
Eksperimentet er et årligt tilbagevendende tilbud til skoler og gymnasier over hele landet.
I 2018 var målet at finde og kortlægge mælkesyrebakterier, som i årtusinder er blevet brugt til at syrne mejeriprodukter, men som altså også kan bruges i fødevarer, medicin og kosttilskud.
Siden september har forskere i Novozymes analyseret de prøver, som eleverne sendte ind.
Ud fra samlingerne har forskerne isoleret næsten 4000 bakteriestammer, der efter nærmere analyse viste sig at indeholde over 50 rene, unikke bakteriestammer fra ti helt nye bakteriearter.
Det er det samme antal, som normalt opdages på verdensplan på et år.
- Det er jo sådan, at naturen har lavet rigtig mange forskellige løsninger.
- Og jo flere af de løsninger vi får i hænderne og kan undersøge, des større er mulighederne for, at vi finer nogle helt nye og bedre løsninger, end dem vi kendte i forvejen, siger Mads Bjørnvad.
Jakobskolen på Frederiksberg er en af de skoler, som har fundet én af de nye bakteriearter.
De 16 elever i 7. klasse endte med at sende halvdelen af deres prøver til undersøgelse videre til undersøgelse, fordi de var positive.
At det så førte til en helt ny bakterieart, havde eleverne ikke regnet med.
- Jeg synes, det er virkelig spændende på den måde, at vi er med til at gøre en forskel i det. Det synes jeg er virkelig sejt, fortæller Hannah Emilie Abildtrup Rydskov fra Jakobskolen.
Netop fordi eksperimentet har kunnet få betydning i en større sammenhæng, har klassens lærer Dorethe Høy oplevet stort engagement blandt eleverne.
- Det har helt sikkert øget deres viden rigtig meget, men de har også fået en større forståelse for, at biologi hænger sammen med den virkelig verden og med arbejdsliv og det hele.