Lærere i folkeskolen bruger færre timer på at forberede, viser rundspørge. Nye regler får skylden.
Uforberedte lærere og kun delvist rettede elevopgaver. Kvaliteten af undervisningen i folkeskolen er under pres. Det vurderer adskillige skoleledere i en rundspørge, som Politiken Research har foretaget blandt landets omkring 1200 folkeskoler.
Af de 341 skoleledere, der har svaret, oplever 62,8 procent, at lærerne på deres skole bruger mindre tid på forberedelse på grund af de nye arbejdstidsregler, der trådte i kraft i august.
Og mange steder går det ud over undervisningen, lyder det fra skolelederne skriver Politiken.
Af de 62,8 procent mener hovedparten, at den mindre forberedelsestid "i høj grad" eller "i nogen grad" har negative konsekvenser for undervisningen.
En konsekvens, der ifølge lærerformand Anders Bondo Christensen betyder, at eleverne får et dårligere udbytte af undervisningen, end de behøvede.
- God undervisning er afhængig af, at den bliver tilrettelagt efter den enkelte elev. Med mindre forberedelsestid går muligheden for at differentiere fløjten, siger Anders Bondo Christensen til Politiken.
De nye arbejdstidsregler betyder, at lærerne i snit skal undervise to klokketimer mere om ugen, og at de som udgangspunkt skal være på skolen i arbejdstiden.
Ifølge Michael Ziegler (K), der var chefforhandler for Kommunernes Landsforening (KL) under forårets overenskomstforhandlinger i 2013, er der stadig plads til at forberede sig.
- Som billedet så ud før, underviste lærerne i snit 16,3 klokketimer, og nu skal de så undervise to timer mere. Så der er stadig tid til forberedelse og andre opgaver, siger Michael Ziegler til Politiken.
Præcis hvor meget mindre forberedelse den gennemsnitlige lærer har fået, ved ingen af parterne.
Tidligere havde lærerne en fast forberedelsestid per undervisningstime, som de selv kunne råde over. Nu er det skolelederen, der bestemmer, hvilke forhold der kan være mellem forberedelse og undervisning.