Annonce
Indland

Snevejret sætter i weekenden punktum for sibirisk kulde

Foto: Anders Knudsen

Sne og blæst kommer til at præge fredagen, men så bliver vejret en smule mere mildt.

Hvis man drømmer om at kælke eller lave en engel i sneen, skal man gøre det fredag eller lørdag formiddag.

For selv om der kan falde op til otte centimeter sne i løbet af fredag og den kommende nat, vil sneen ikke blive liggende, lyder det fra DMI.

Ugens sidste hverdag kommer dog i et hvidt sneskær.

- Kriterierne er ikke helt opfyldt for en snestorm fredag, fordi der ikke kommer nok sne, men på grund af kraftig blæst fyger det mange steder i landet, og det vil sætte sit præg på dagen, siger vagthavende meteorolog Frank Nielsen til Ritzau.

- Vinden aftager i løbet af eftermiddagen, og så bliver det knap så slemt. Det bliver ikke så varmt, at sneen smelter, og der kan komme mere sne i løbet af natten, så det bliver i hvert fald liggende til lørdag, siger han videre.

Temperaturerne kommer til at ligge mellem frysepunktet og et par graders frost. Ved Østersøen kan der dog komme op til to graders varme. Vinden vil først på dagen være frisk til hård og op til kuling.

- Lørdag bliver det lidt lunere, men i løbet af dagens første halvdel kan man fortsat have fornøjelse af sneen og finde kælken frem, siger Frank Nielsen.

- Senere på dagen kan vi få lidt sol, og temperaturen kan snige sig op på fire plusgrader. Søndag går det så galt for sneen. Det bliver skyet, og der kommer regn det meste af dagen, så mandag er sneen nok helt væk, lyder det videre.

Snevejret fredag varsler til gengæld slutningen på den isnende kulde, der har sat kløerne i årets første uge.

- Det markerer et punktum for den sibiriske kulde, vi har haft siden nytår. Kulden er ikke langt væk, men den kommer ikke fra Sibirien, siger Frank Nielsen.

Det mildere vejr vil derfor kunne mærkes søndag, selv om der ikke ligefrem er udsigt til smuk sol og vindstille.

- Søndag kan der falde mellem fire og otte millimeter regn, og det bliver op til hård vind. Det bliver ikke særlig rart vejr, men temperaturen kommer til at ligge over frysepunktet på mellem to og fem grader, siger Frank Nielsen.

  • Foto: Anders Knudsen
Annonce
Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Annonce
Annonce
Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

112

Flere påsatte brande: Politiet søger vidner

"Den sorte svane"

S-gruppeformand med fortid på Falster trækker sig efter dokumentar

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

112

Han smadrede værelse 211 - nu skal han i fængsel

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde