Det er ikke uden risiko, når sommertiden indtræffer, mener flere eksperter. I værste fald kan det koste liv.
Når vi natten til søndag går fra vinter- til sommertid, bliver det for mange på bekostning af en times søvn. Og selv om danskerne år efter år har flyttet havemøblerne frem til fordel for de lyse nætter i sommerhalvåret, så er der flere eksperter, der bekymrer sig.
Forskning viser nemlig, at det kan resultere i koncentrationsbesvær, indlæringsvanskeligheder og i sidste ende hjerteproblemer, og det bekymrer søvnekspert Mikael Rasmussen.
- Som udgangspunkt er sommertid bestemt ikke godt for vores helbred. Vi bør prøve at skabe de bedste strukturelle rammer for vores borgere, og det hjælper ikke, at vi ændrer på tiden to gange om året, siger han.
Et forskningsprojekt fra Michigan University i USA viser, at antallet af blodpropper i hjertet stiger med 24 procent i dagene efter skiftet fra vinter- til sommertid, og undersøgelsen er fulgt op af både svenske, tyske og finske forskere, der drager samme konklusion.
Forskningschef i Hjerteforeningen Gunnar Gislason har ikke selv forsket på området, men han mener, at sommertiden muligvis bør genovervejes, når forskningen peger i samme retning.
- Når man laver strukturelle forandringer, og det får sundhedsmæssige konsekvenser, så skal man overveje, om det er hensigtsmæssigt. Man må tænke over, hvad det giver i forhold til, at det i sidste ende skader dem, der har øget risiko for hjerteproblemer, siger han.
Selv om det kun er en time, der snuppes, når vintertid bliver sommertid, og det for mange ikke handler om liv og død, så er eksperterne enige om, at de 60 minutter ikke er uden betydning. Kroppen har nemlig brug for tid og ro til at omstille sig tidsmæssigt.
- Søvn har en stor betydning for hjertet, og vi ved, at de, der har søvnproblemer, har større risiko for hjerte-kar-sygdomme, siger Gunnar Gislason og fortsætter:
- Søvnmangel medfører en øget risiko, fordi stressniveauet ændrer sig. Flere stresshormoner cirkulerer i kroppen, da man ikke får den nødvendige hvile. Det kan få blodtrykket til at stige, hvilket øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme og især slagtilfælde, siger han.