Annonce
Indland

SSI-direktør: Fokus er skiftet fra indlæggelser til smittede

En potentiel overbelastning af sundhedsvæsenet er ikke længere myndighedernes største hovedpine, siger direktør i Statens Serum Institut (SSI) Henrik Ullum. (Arkivfoto) Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

En potentiel overbelastning af sundhedsvæsenet er ikke længere myndighedernes største hovedpine, siger SSI.

Under epidemien har sundhedsmyndighedernes primære fokus været at undgå, at spredningen af coronavirus fører til overbelastning af sundhedsvæsenet.

Men i takt med at flere og flere bliver vaccineret, er det fokus skiftet.

I stedet handler epidemikontrollen fremover om at undgå, at sårbare grupper samt personer, der ikke er vaccineret mod covid-19, bliver smittet.

Det siger Henrik Ullum, der er direktør i Statens Serum Institut (SSI).

- Hvis vi kigger hen over epidemien, har netop antallet af nyindlagte og antallet af samlede indlæggelser været et helt klart styringspunkt. Det er klart, at der står vi et andet sted nu med den meget vellykkede vaccinationsudrulning, hvor det faktisk ikke er hovedproblemet, siger han.

Henrik Ullum henviser til den planche med den røde og grønne kurve, som sundhedsminister Magnus Heunicke (S) præsenterede på nogle af de første pressemøder om coronasituationen.

Planchen viste blandt andet, hvor galt det kunne gå, hvis man ikke fik kontrol med coronavirus i Danmark. Det kunne i værste fald føre til, at man oversteg hospitalernes kapacitetsgrænse.

Men det er altså ikke en længere den største risiko ved corona.

- Hovedproblemet er nu, at dem, der endnu ikke er beskyttet af vaccinerne, eller dem, som er dårligt beskyttet af vacciner, fordi de er sårbare, at de har risiko for at blive syge og eventuelt få langtidskonsekvenser.

- Det vil sige, at på nuværende tidspunkt i epidemien skal vi kigge lidt mindre på indlæggelser og have mere fokus på for eksempel antal smittede, siger SSI-direktøren.

Ifølge de seneste tal fra Statens Serum Institut fra torsdag har 15.824 personer været indlagt med coronavirus i Danmark.

Det svarer til 5,2 procent af de i alt 303.469 smittetilfælde, der er blevet bekræftet under epidemien.

Mens hospitalerne har været pressede, har sundhedsvæsenet ikke ramt den røde kurve, som myndighederne frygtede.

Henrik Ullum vurderer, at vi i Danmark grundlæggende har klaret epidemien godt, hvis vi sammenligner med andre lande.

Det samme kan man konkludere, hvis vi kigger på tidligere influenzasæsoner, siger han.

- Når vi sammenligner med influenza, skal vi huske, at det vi har set i Danmark har været, hvordan covid-19 opfører sig, når man har den under rigtig, rigtig god kontrol. Både via testning og nedlukning og her og nu senest via vaccinationer.

- Det vil sige, at den samlede sygelighed af covid-19, vi har oplevet i Danmark, ikke har været værre, end man kan opleve det med især influenza. Men det er rigtig vigtigt at huske, at det er netop, fordi vi har haft snor i epidemien, siger SSI-direktøren.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) fortæller om smitteudvikling på et pressemøde om coronasituationen 30. marts 2020. Planchen viser, hvordan det for det danske samfund gælder om at holde sig under sundhedsvæsenets kapacitetsgrænse. (Arkivfoto) Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
  • Pressemøde om status på Covid-19 situationen: Sundhedsministeriet inviterer til pressemøde
    En potentiel overbelastning af sundhedsvæsenet er ikke længere myndighedernes største hovedpine, siger direktør i Statens Serum Institut (SSI) Henrik Ullum. (Arkivfoto) Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
  • Pressemøde i Statsministeriet om COVID-19
    Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) fortæller om smitteudvikling på et pressemøde om coronasituationen 30. marts 2020. Planchen viser, hvordan det for det danske samfund gælder om at holde sig under sundhedsvæsenets kapacitetsgrænse. (Arkivfoto) Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Annonce
Annonce
112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas