Annonce
Indland

Statens it-systemer tvinger ansatte til dobbeltarbejde

Statens it-systemer taler ikke godt nok sammen, svarer næsten 50 procent af omkring 900 statslige ansatte i en rundspørge fra Djøf og Politiken. Foto: /ritzau/Frandsen Finn /arkiv

I de seneste fem år har staten fået cirka 2500 nye it-systemer og registre. Mange af dem taler ikke sammen.

Staten har tusindvis af forskellige it-systemer og registre, som dagligt gør arbejdet besværligt for de ansatte.

Det fremgår af en rundspørge blandt omkring 900 statsligt ansatte, som Politiken har lavet i samarbejde med fagforbundet Djøf.

Her svarer 47 procent, at de "i mindre grad" eller "slet ikke" oplever, at it-systemerne taler sammen.

Det resulterer i en del dobbeltarbejde, vurderer Pernille Kræmmergaard, stifter af Digitaliseringsinstituttet og professor i it-ledelse på Aalborg Universitet.

- Det koster på effektiviteten, og der er større risiko for fejl, når tingene skal tastes flere gange, siger hun til Politiken.

Jan Pries-Heje, professor i datalogi på Roskilde Universitet, mener, at årsagen til problemet er manglende planlægning.

- Staten har rigtig mange systemer. Og der er ikke rigtig nogen, som har ansvaret for at sikre, at der bliver taget hensyn til helheden, siger han til Politiken.

Siden staten begyndte at bruge computere, er der udviklet 9263 it-systemer og registre. Omkring 2500 af dem er kommet til inden for de seneste fem år.

Ankestyrelsen, der behandler borgerklager på social- og beskæftigelsesområdet, er et af de statslige organer, som har oplevet problemer med de mange systemer.

Da de for få år siden fik nye systemer, lammede opstartsproblemer behandlingen af borgernes klager. Ifølge tillidsrepræsentant Mads Fløe Holm var der enkelte dage, hvor næsten 400 ansatte ikke kunne arbejde.

Minister for offentlig innovation Sophie Løhde (V) har præsenteret et "kasseeftersyn" af statens it.

I eftersynet skønner Digitaliseringsstyrelsen, at staten driver over 4200 it-systemer. Men der er ikke er overblik over antallet af aktive systemer i staten, og hvordan de arbejder sammen.

I forlængelse af eftersynet vil regeringen efter sommerferien præsentere en ny strategi for statens it.

I en skriftlig kommentar til Politiken siger Sophie Løhde:

- Det ærgrer mig, når dygtige medarbejdere oplever, at regler og systemer er en hindring for at udføre deres arbejde godt og effektivt.

I regeringspartiet De Konservative mener it-ordfører Anders Johansson, at man bør gøre lige så meget for at få it-systemerne til at tale sammen i det offentlige, som man gør i den private sektor.

- Det er noget, man skal have fokus på, hvis man gerne vil optimere den offentlige administration. Man er god til det i det private, fordi det er den måde, man kan skabe øget effektivitet og bedre konkurrenceevne på.

- Og det skal vi selvfølgelig også være opmærksomme på i den offentlige sektor, lyder det fra ordføreren.

  • RB PLUS: Fare for nedbrud i statens it-systemer
    Statens it-systemer taler ikke godt nok sammen, svarer næsten 50 procent af omkring 900 statslige ansatte i en rundspørge fra Djøf og Politiken. Foto: /ritzau/Frandsen Finn /arkiv
Annonce
Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Guldborgsund

Sidste skoledag løb løbsk: Bar røv til politiet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Guldborgsund

Heftig debat om nyt rådhus: - I skulle skamme jer!

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Annonce
Annonce
Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land