Annonce
Indland

Stormen Ingolf ventes at skabe store trafikale problemer

Stormen Ingolf forventes at hærge Danmark natten til søndag. Det er estimeret, at den kan ramme med vindstød af orkanstyrke, og at den kan medføre oversvømmelse, faldende tagsten, lukkede broer, indstillet færgedrift og væltede træer. Billedet er taget efter stormen Bodil i december 2013. Foto: /ritzau/René Schütze/arkiv

Stormen Ingolf rammer natten til søndag med vindstød af orkanstyrke. Træer vælter og broer forventes at lukke.

Danmark rammes natten til søndag af en storm, som har fået navnet Ingolf.

Træer er lørdag formiddag allerede væltet, mandskab på broerne følger vejrudviklingen tæt, og Vejdirektoratet forventer en travl nat.

Stormen Ingolf vil især langs den jyske vestkyst byde på vindstød af orkanstyrke, ligesom forhøjet vandstand kan følge i dens fodspor, oplyser DMI.

- Vindstød af orkanstyrke medfører, at tagsten blæser ned, store grene knækker, træer kan vælte og spærre tog- og vejstrækninger, skriver det meteorologiske institut på hjemmesiden.

Ifølge vagtchef ved DMI Bolette Brødsgaard plejer broerne at blive lukket, når der er tale om vindstød af en sådan kraft, som vi kan vente af Ingolf.

- Det vil være meget sandsynligt, at broerne lukker, især fordi vinden kommer på tværs af broen. Man skal køre over dem med forsigtighed, og så må vi se, om de bliver lukket, siger hun.

I hele landet skal man som minimum forberede sig på hård vind til hård kuling med vindstød med styrke af storm eller stærk storm.

Langs kysterne bliver stormvejret kraftigst.

Selv om Ingolf først træder ind på scenen sent lørdag, er kraftig vind allerede lørdag morgen begyndt at give problemer.

På Øresundsbroen frarådes vindfølsomme køretøjer på grund af den kraftige vind. Advarslen forventes at blive ophævet igen klokken 18, oplyser Vejdirektoratet på Twitter.

Også væltede træer er et problem ifølge vagthavende ved Vejdirektoratets trafikcenter Rune Johansen.

Vejdirektoratet er rykket ud i Hillerød, hvor et træ var væltet ind over vejbanen.

Han forventer flere problemer af lignende art i forbindelse med stormen. Derfor har de oprustet bemandingen ved Vejdirektoratet, så der under stormen er dobbelt så mange på arbejde, som kan tage sig af problemerne.

- Vi forventer en travl nat. Der er typisk problemer med broerne, væltede træer og tabt gods, altså ting der falder af trailere, siger han.

- Broerne er særligt følsomme, fordi de er højt hævet, og der kan komme kraftig vind ind fra siden. Det er decideret farligt, hvis der kommer orkanvinde ind fra siden, så de kan godt blive lukket.

De voldsomme vinde skyldes et lavtryk, der bevæger sig fra Sydnorge ned over Kattegat til den nordlige del af Polen. Det genererer en rigtig masse vind fra nordvest og nord.

I løbet af søndag aftager vinden langsomt, og det klarer op med solskin.

  • Optakt til stormen Ingolf
    Stormen Ingolf forventes at hærge Danmark natten til søndag. Det er estimeret, at den kan ramme med vindstød af orkanstyrke, og at den kan medføre oversvømmelse, faldende tagsten, lukkede broer, indstillet færgedrift og væltede træer. Billedet er taget efter stormen Bodil i december 2013. Foto: /ritzau/René Schütze/arkiv
Annonce
Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Guldborgsund

Sidste skoledag løb løbsk: Bar røv til politiet

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Guldborgsund

Heftig debat om nyt rådhus: - I skulle skamme jer!

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Annonce
Annonce
Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud