Annonce
Indland

Sundhedsstyrelsen opfordrer til mundbind i myldretiden

Sundhedsstyrelsen anbefaler nu, at passagerer bruger mundbind, når der er trængsel i eksempelvis metro, tog eller bus. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Sundhedsstyrelsen anbefaler nu, at passagerer bruger mundbind, når der er trængsel i den kollektive trafik.

Sommerferien er ved at være slut, og hverdagen nærmer sig. Det betyder også, at flere vil bruge den kollektive trafik.

Derfor lyder den officielle opfordring fra Sundhedsstyrelsen nu, at passagerer skal bruge mundbind i bus, tog og metro, hvis der er trængsel, og det ikke er muligt at holde den anbefalede fysiske afstand.

Det oplyser styrelsen i en pressemeddelelse.

- Det kan gøre det sværere at holde afstand i mange situationer, også selv om man gerne vil. Det gælder for eksempel i den kollektive trafik i myldretiden eller i tætpakkede busser, tog og færger, udtaler Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm.

- Derfor anbefaler vi nu, at man tager et mundbind med i tasken i de situationer, og tager det på, hvis det er svært at holde afstand.

Der er ikke tale om et krav, men en anbefaling. Derfor vil der heller ikke blive udskrevet bøder, hvis man ikke har mundbind på, fortæller transportminister Benny Engelbrecht.

- Men trafikselskaberne vil selvfølgelig sørge for, at passagerne bliver grundigt informeret. Specielt her i den første tid, hvor der endnu er lidt tid til, at alle er vendt tilbage fra ferie. Det er rigtig godt, at man lige vænner sig til det, siger han.

- Det er godt, at anbefalingerne kommer nu, inden samfundet vender tilbage til en mere normal situation, hvor der også kommer flere mennesker i den kollektive trafik.

Vurderingen fra Sundhedsstyrelsen er fortsat, at man generelt godt kan bevæge sig i det offentlige rum uden at bruge mundbind.

De danske sundhedsmyndigheder har været mere tilbageholdende med at anbefale mundbind, end myndigheder i andre lande.

Flere eksperter har forudset, at danskerne skulle begynde at vænne sig til tanken om at bære mundbind i offentligheden, efter at flere lande har stillet det som krav.

Men til DR sagde Søren Brostrøm, direktør for Sundhedsstyrelsen, så sent som i starten af ugen, at mundbind i det offentlige rum "giver ingen mening i den nuværende situation".

Samtidig sagde han dog, at det måske på sigt kunne give mening i den kollektive trafik.

Den nye udmelding og de justerede anbefalinger er er gældende fra lørdag den 1. august.

  • Sundhedsstyrelsen opfordrer til mundbind i myldretiden
    Sundhedsstyrelsen anbefaler nu, at passagerer bruger mundbind, når der er trængsel i eksempelvis metro, tog eller bus. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

86.000 danskere er afhængige

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Annonce
Annonce
Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker i morgen

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Guldborgsund

En kongelig propel er landet på Dølle

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Dølle

Så er markedspladsen åben

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Lokal nyt

Meget har ændret sig: Dette er nyt på Dølle

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes