Sundhedssystemet skaber et A- og B-hold af kræftpatienter

Der er markant forskel på, hvem der får støtte og genoptræning efter en kræftbehandling, og på den måde er det danske sundhedsvæsen med til at skabe social ulighed.

Det viser en ny undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse og Københavns Kommune, hvor man for første gang systematisk har undersøgt, hvilke patienter der bliver henvist og får hjælp og støtte efter en kræftbehandling.

Undersøgelsen viser, at hospitaler og praktiserende læger langt oftere henviser de stærkere og veluddannede til genoptræning og hjælp end de socialt sårbare patienter med kort uddannelse.

- Vi ved i forvejen, at der er social skævhed i både kræftbehandling, rehabilitering og overlevelse efter kræft. Derfor er det vigtigt, at resultaterne kommer ud: At der faktisk er en systematisk skævhed i, hvem der får tilbud om rehabilitering, siger seniorforsker Susanne Dalton.

Hun har ledet undersøgelsen for Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning.

- Vi tror naturligvis ikke, at der er tale om bevidst forskelsbehandling. Men man skal nok som læge overveje, om man sørger for, at behovet hos de enkelte patienter er udredt godt nok, siger Susanne Dalton.

- Måske er de ressourcestærke, veluddannede kræftpatienter bedre til at stille krav om hjælp og støtte, og måske er læger og sundhedsprofessionelle mere på "bølgelængde" med de veluddannede og "taler samme sprog".

- Så selv om vi har et skattefinansieret sundhedssystem med fri og lige adgang til de sundhedsydelser, der er, så skal vi gøre os klart, at der er nogle mekanismer, der træder i kraft, og nogle gange påvirker vores tilbud, påpeger Susanne Dalton.

Undersøgelsen omfatter knapt 14.000 kræftpatienter i København.