Herbert Pundik, Politikens tidligere chefredaktør gennem 23 år, er søndag aften sovet stille ind.
Den tidligere chefredaktør på Politiken gennem 23 år, Herbert Pundik, er søndag aften sovet stille ind i sit hjem. Han blev 92 år.
Det oplyser familien til avisen.
Foruden chefredaktør var Herbert Pundik før det udenrigskorrespondent, hvilket blandt andet kastede en Cavling-pris af sig. Han blev efter sine 23 år i hjørnekontoret på Rådhuspladsen seniorkorrespondent.
Journalistikken var dog ikke hans eneste fag. Herbert Pundik var også formet af sin jødiske slægts fortid. I 1907 flygtede hans fars familie til København fra Ukraine. I 1943 var Herbert Pundik med, da familien under Anden Verdenskrig igen måtte tage flugten til Sverige.
Umiddelbart efter krigen blev Pundik soldat, da han gjorde tjeneste i den jødisk-arabiske krig i 1948.
Og han holdt fast i forbindelsen til Israel, hvor han også boede i store dele af sit liv. Sideløbende med sin journalistiske karriere udførte han arbejde for den israelske efterretningstjeneste Mossad.
I sine senere år frem til 2011 var Herbert Pundik desuden rejseleder på ture til Mellemøsten og Myanmar.
Den sidste tur gik til Syrien, Jordan og Israel, og selskabet krydsede den syrisk-jordanske grænse, to dage før krigen i Syrien brød ud.
Den tidligere chefredaktør har skrevet to erindringsbøger med titlerne "Det er ikke nok at overleve" og "Du kan hvis du tør".
Herbert Pundik har tidligere selv talt om sin død i en podcast om sit liv med titlen "Den sidste flygtning".
- Altså, jeg anser vejs ende som ... anytime. Det siger jeg helt straight og klart. Jeg er parat til at dø hvert øjeblik. Hvad kan du forlange mere af livet end det, jeg har fået ud af det? Altså, man skal også være en lille smule - det har jeg lært hjemmefra - en lille smule beskeden.
Herbert Pundik efterlader sig sin kone, Sussi, og deres datter, Michal. Han har også haft to sønner. Den ældste, Uri, blev dræbt i Yom Kippur-krigen i 1973, mens den yngre søn, Ron, døde af kræft i 2014.