Annonce
Indland

Trommeslager fra Danseorkestret er død

Jacob Andersen (th.) spillede blandt andet med Claes Antonsen i The Antonelli Orchestra. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Jacob Andersen, der var med i Danseorkestret og Sneakers og var en af de mest spillede musikere, er død.

Percussionist Jacob Andersen, der blandt andet var en del af Danseorkestret og Sneakers er død i en alder af 60 år.

Det bekræfter hans datter over for Ekstra Bladet.

Jacob Andersen var en del af nogle af dansk musiks største succeser. Han spillede trommer i Danseorkestret og var percussionist i Sneakers i 1980'erne.

Lørdag aften skriver forsanger i Danseorkestret Jørgen Klubien på Facebook, at "det er svært at forstå".

- Min ungdoms makker er gået bort alt for tidligt, skriver Klubien.

Ifølge musiksiden discogs.com har Jacob Andersen været med på mere end 1000 musikudgivelser igennem sin karriere.

Han har produceret, skrevet og spillet for Lars H. U. G, Dodo & The Dodos, Shu-bi-dua, Michael Falch og Sanne Salomonsen og mange andre.

Mange vil desuden også kende ham fra musikgruppen The Antonelli Ochestra, der er husorkester i danseprogrammet "Vild med Dans". Også i musikprogrammet "Toppen af Poppen" spillede Jacob Andersen med i bandet.

I 2019 fortalte han til Midtjyllands Avis, at han stadig spillede omkring 170 koncerter om året.

- Jeg har altid elsket at have travlt. Det er sådan, jeg trives bedst, og det er nok også grunden til, at jeg har nået så meget i min karriere.

- Nogle gange kunne jeg sagtens nå tre studieindspilninger i løbet af dagen og to koncerter om aftenen, sagde Jacob Andersen til avisen.

Han var kun 16 år, da han trådte ind på den danske musikscene. Egentlig ville han helst spille trommer, men da hans bror ville det samme, begyndte han i stedet at bruge sine hænder til at slå på instrumenter med, fortalte han til avisen.

Han gik i skole med en række personer, som siden skulle vise sig at blive til succesfulde musikere.

- Tre af os dannede Sneakers i slut 1970'erne, og pludselig tog det overhånd. Dengang tænkte jeg, at jeg ville give det et par år og se, hvordan det ville gå, og så gik det så heldigvis utrolig godt, sagde han.

Da Sneakers blev opløst i midten af 80'erne var han allerede i gang med sit næste store projekt, som blev Danseorkestret. Her var han med til at skabe hits som "Regndans" og "Kom tilbage nu".

Vennen og kollegaen fra blandt andet Danseorkestret Aske Jacoby tager lørdag aften afsked med Jacob Andersen på sin Facebook-profil.

- Tak for alt, kære, kære Jacob. Jeg savner dig allerede. God rejse.

Artikel fra Midtjyllands Avis
Ekstra Bladet-artikel
Artiklen fortsætter efter annoncen
  • Jacob Andersen (th.) spillede blandt andet med Claes Antonsen i The Antonelli Orchestra. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Forurening forsinker eftertragtet boligbyggeri

112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

112

Meldte sig selv efter knivstikkeri: Nu er der nyt fra politiet

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år