Annonce
Indland

Udenlandske vognmænd skylder millioner i parkeringsbøder

Mange udenlandske lastbilchauffører ignorerer tilsyneladende de p-afgifter, de får for at holde ulovligt i Danmark. De har samlet oparbejdet en stor milliongæld. (Arkivfoto). Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Udenlandske lastbilchauffører skylder 14,5 millioner kroner i p-afgifter, viser tal. Minister lover handling.

En lang række udenlandske lastbilchauffører parkerer ulovligt og får bagefter ikke betalt p-bøden.

Det viser nye tal, der dokumenterer en større milliongæld i p-afgifter fra udenlandske lastbiler.

I et svar til Transportudvalget har transportminister Thomas Danielsen (V) indhentet oplysninger fra Færdselsstyrelsen, der angiver, at der for udenlandske køretøjer parkeret ulovligt er udstedt 11.116 afgifter fra 1 januar 2019 til 2. maj 2023.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Af dem er 7116 ubetalte.

De ubetalte bøder beløber sig til en sum på over 14,5 millioner kroner, og ministeren er bestemt ikke tilfreds med situationen.

- Det hører ingen steder hjemme og er under al kritik. Derfor har jeg samlet alle partier i Folketinget for at præsentere nogle forslag til, hvad vi kan gøre for at sanktionere, siger han.

Færdselsstyrelsen har en engelsk samarbejdspartner kaldet Euro Parking Collection (EPC), der har tilladelse til at indkræve bøder af udenlandske køretøjer.

Det er ifølge transportminister Thomas Danielsen (V) under al kritik, når udenlandske vognmænd kører fra bøderne. Han lover nu handling. (Arkivfoto). Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Men de får langt fra fat i alle og tager selv en procentdel af de penge, de får inddrevet.

Hos vognmændene mødes sagen med forargelse.

Erik Østergaard, direktør i brancheorganisationen Danske Vognmænd, DTL, siger, at det krænker danske vognmænds retsfølelse, at udenlandske lastbiler slipper afsted med ikke at betale bøderne.

- Vi havde et møde med transportministeren i januar, hvor han lovede, at han ville få sat fokus på det. Det gjorde hans forgænger også, men der sker ikke rigtig noget.

- Det har stået på i årevis, og det er penge, der forsvinder ud af den danske statskasse.

Østergaard anerkender, at EPC lykkedes med at få nogle bøder betalt, men kalder det "en dråbe i havet".

Han har et bud på en løsning. Hvis en udenlandsk chauffør får en p-bøde og i forvejen har en ubetalt en af slagsen, bør Færdselsstyrelsen klampe vognen, så den ikke kan køre videre, indtil bøden er betalt.

Det vil altså konkret betyde, at vognen bliver låst med et værktøj, så den ikke kan køre længere.

Thomas Danielsen siger, at det er en af de modeller, han har bragt i spil over for Folketingets ordførere.

- Det er et af de værktøjer, vi er ved at undersøge, siger han.

Danielsen siger, at det derudover handler om at få flere lande til at samarbejde om at få indkrævet bøderne.

/ritzau/

  • Billedpakke: Godstransport med danske lastbiler
    Mange udenlandske lastbilchauffører ignorerer tilsyneladende de p-afgifter, de får for at holde ulovligt i Danmark. De har samlet oparbejdet en stor milliongæld. (Arkivfoto). Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
  • Transportminister Thomas Danielsen (V)
    Det er ifølge transportminister Thomas Danielsen (V) under al kritik, når udenlandske vognmænd kører fra bøderne. Han lover nu handling. (Arkivfoto). Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

86.000 danskere er afhængige

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Annonce
Annonce
Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Guldborgsund

Voldsomt vejr: Nu besøger Lars Løkke smadret havn

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Gerts vilde døgn: - Det er 24 timer i helvede

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

112

Fik slag i hovedet på marken

112

Hurtigt personale fik slukket brand