Annonce
Indland

Udenrigsministeriet hæver niveau i rejsevejledninger for hele verden

Udenrigsministeriet har opdateret deres rejsevejledninger til hele verden, så nu opfordres rejsende til at minimum udvise ekstra forsigtighed i alle lande. (Arkivfoto) Foto: Dado Ruvic/Reuters

Alle rejsende opfordres nu til at udvise ekstra forsigtighed i hele verden, oplyser Udenrigsministeriet.

Sikkerhedsniveauet i rejsevejledninger for hele verden er hævet, så rejsende som minimum skal være ekstra forsigtige i udlandet, oplyser Udenrigsministeriet fredag aften.

I alle rejsevejledninger for hele verden er sikkerhedsniveauet hævet til minimum gult.

Det betyder, at man skal være ekstra forsigtig, men det betyder ikke, at rejser til de pågældende områder frarådes.

Når Udenrigsministeriet anbefaler rejsende at udvise ekstra forsigtighed i alle lande, er det for at forebygge yderligere smitte i Danmark. Det skriver ministeriet i en pressemeddelelse.

Erik Brøgger Rasmussen, som er direktør for organisation og borgerservice i Udenrigsministeriet, siger til TV2, at der ikke er et sted i verden, hvor der ikke foregår noget, som er relateret til coronavirus.

- Nogle steder er der risiko for smitte, andre steder er der rejserestriktioner lige som her. Der er ikke noget sted på kloden, hvor man ikke skal tænke over det.

- Det handler ikke kun om at tælle, hvor mange syge der er, det er bredere end det, siger han til TV2.

Sundhedsstyrelsens anbefaling om at blive hjemme, når man kommer retur til Danmark, gælder dog kun for områder, der er markeret røde eller orange i ministeriets rejsevejledninger.

Det er foreløbig kun Hubei-provinsen i Kina, der er rød.

De orange områder, hvor Udenrigsministeriet fraråder alle ikke-nødvendige rejser til, er de italienske regioner Emilia-Romagna, Lombardiet, Piemonte og Veneto samt resten af Kina, Iran samt byen Daegu og provinsen Gyeongbuk i Sydkorea.

Den gule farve, som resten af verden nu har fået, betyder, at man skal udvise ekstra forsigtighed.

Det indebærer en række ting. Man bør tjekke rejsevejledningen til det land, som man rejser til eller igennem.

Derudover skal man følge Sundhedsstyrelsens råd for at mindske risikoen for at blive smittet. Man bør samtidig holde sig opdateret om sundhedsforholdene via de lokale myndigheder, nyhedsmedier og ens eventuelle rejsebureau.

Samtidig opfordrer Udenrigsministeriet rejsende til at tjekke deres rejseforsikring.

Hvis man rejser til udlandet, er det ifølge ministeriet en god idé at downloade app'en Rejseklar og tilmelde sig danskerlisten.

Fredag formiddag opfordrede myndighederne til, at alle arrangementer med over 1000 mennesker bliver udskudt eller aflyst.

Det betyder blandt andet, at årets melodigrandprix, som løber af stablen lørdag, bliver afholdt uden publikum.

Se Udenrigsministeriets rejsevejledninger her
  • FILE PHOTO: Test tube with Corona virus name label is seen in this illustration picture
    Udenrigsministeriet har opdateret deres rejsevejledninger til hele verden, så nu opfordres rejsende til at minimum udvise ekstra forsigtighed i alle lande. (Arkivfoto) Foto: Dado Ruvic/Reuters
Annonce
Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Forurening forsinker eftertragtet boligbyggeri

112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Sport

Cort sørger for ny dansk etapesejr i Dauphiné

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

112

Meldte sig selv efter knivstikkeri: Nu er der nyt fra politiet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission