Annonce
Indland

Udfasning af 1000-kroneseddel gør det sværere at hvidvaske penge

Torsdag præsenterede Nationalbanken nye initiativer på kontantområdet i Danmark på et pressemøde. Her kom det blandt andet frem, at 1000-kronesedlen udgår i 2025. (Arkivfoto). Foto: Mads Nissen/Ritzau Scanpix
Ifølge politiet gør afskaffelsen af 1000-kronesedlen i 2025 hvidvask mere vanskeligt fremadrettet.

1000-kronesedlen skal afskaffes, og udfasningen af den gør det sværere at hvidvaske penge.

Sådan lyder meldingen fra National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), der hører under politiet, i en pressemeddelelse.

- Ved at udfase 1000-kronesedlen vil store kontante pengetransaktioner alt andet lige blive vanskeligere at gennemføre for de kriminelle, ligesom det også vil blive vanskeligere for dem at opbevare og transportere kontanter, siger politidirektør i NSK Lasse Boje i pressemeddelelsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Til Ritzau uddyber Lasse Boje, at det er NSK's vurdering, at 1000-kronesedlen er de kriminelles foretrukne seddel.

- Det er både i forhold til de transaktioner, der foregår mellem kriminelle, som betaling for kriminelle ydelser og i forhold til pengefalsk og hvidvask, siger han.

Meldingen kommer, efter at Nationalbanken torsdag har præsenteret, at fra den 21. maj 2025 vil 1000-kronesedlen ikke længere være et gyldigt betalingsmiddel.

Lasse Boje forklarer, at man rent politifagligt i NSK gerne havde set en kortere udfasningsperiode, da man ideelt gerne ser, at de kriminelle brænder inde med 1000-kronesedlerne.

- Men vi har selvfølgelig respekt for, at det skal vejes op imod hensynet til helt almindelige danskere, som også har 1000-kronesedler liggende, siger politidirektøren.

På grund af den høje pålydende værdi af 1000-kronesedlen udgør denne seddel i højere grad end andre pengesedler en risiko for kriminalitet, oplyser NSK.

- Kriminelle vil altid foretrækker den seddel med den højst pålydende værdi, fordi den fylder mindst, siger Lasse Boje.

Derfor forventer politiet, at efterspørgslen på 500-kronesedler i en vis udstrækning vil stige i de kriminelle miljøer.

- Men det er så også to sedler i stedet for en, som er sværere at opbevare, transportere og udveksle, fordi det simpelthen fylder mere, siger politidirektøren.

Ud over 500-kronesedler vurderer NSK også, at de kriminelle kan ty til højværdivarer, guld, andre valutaer eller kryptovaluta som alternativer.

NSK forventer dog ikke, at en udfasning af 1000-kronesedlen i sig selv vil have en effekt på muligheden for hvidvask.

En afskaffelse af 1000-kronesedlen vil gøre det vanskeligere for de kriminelle aktører at hvidvaske penge med store mængder af kontanter uden at vække mistanke.

Lasse Boje peger også på kontantbetalingsgrænser - altså hvor mange kontanter man kan bruge på én gang.

Den ligger lige nu på 20.000 kroner. Men en del af Nationalbankens udspil torsdag er, at den skal sænkes til 15.000.

- Jo færre kontanter, der er i omløb, og jo mindre en del kontanter udgør af betalingerne i Danmark, desto mere tilfredse er vi rent politifagligt, siger Lasse Boje.

- Det er selvfølgelig fordi, elektroniske betalinger efterlader nogle fodspor, som vi kan arbejde med, når der er behov for det, tilføjer han.

/ritzau/

  • RB PLUS Danmarks Statistik kommer med tal for BNP i andet kvartal
    Torsdag præsenterede Nationalbanken nye initiativer på kontantområdet i Danmark på et pressemøde. Her kom det blandt andet frem, at 1000-kronesedlen udgår i 2025. (Arkivfoto). Foto: Mads Nissen/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Annonce
Annonce
112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Annonce
Annonce
Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

112

Flere påsatte brande: Politiet søger vidner

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde