Annonce
Indland

Udsigt til rolig trafik i vinterferien

Mange holder vinterferie i Østrig. Landet var i februar 2017 på danskernes top-5 over rejsedestinationer. I år er der sikkerhed for sne, for Østrig fik i begyndelsen af sæsonen en ordentlig dyne. (Arkivfoto) Foto: Uffe Weng, Kåre Welinder/Ritzau Scanpix

Det er vinterferie, og mange tager på skiferie. Dem, der bliver hjemme, får god plads i toget og på vejen.

Skibrillerne er pudsede, og termoundertøjet er pakket.

For mange begynder vinterferien fredag, og det kan betyde et farvel til det grå danske vintervejr og i stedet en uge med bjergtoppe, skilifter og minusgrader.

Uanset om GPS'en er sat med kurs mod Sverige, Norge eller syd for den danske grænse, forventer Vejdirektoratet ikke større forsinkelser på vejene i år.

- Trafikken er spredt og skulle gerne afvikles uden de store problemer.

- En anbefaling er dog at lade være med at køre fredag i myldretiden, men vente til efter klokken 18, siger Nicholas Petersson, som er vagthavende i Vejdirektoratet.

På det tidspunkt er der mindre risiko for kødannelser på især motorvejene omkring de større byer.

Vejdirektoratet gør opmærksom på, at der kan være risiko for mindre kødannelser ved den dansk-tyske grænse ved Padborg.

Det gælder ikke bare i weekenderne omkring uge syv, men også i uge otte, som er nogle skolers vinterferieuge.

- Det er altid en god idé at holde sig opdateret og tjekke trafiksituationen der, hvor man skal hen.

- Skulle der være forsinkelser, kan man på den måde måske nå at ændre afrejsetidspunkt eller rute, siger Nicholas Petersson.

Bilferier har en skarp konkurrent i flyrejser enten til skisportssteder eller varmere himmelstrøg.

Fra fredag den 8. februar til søndag den 17. februar forventer pressechef i Københavns Lufthavne Kasper Hyllested, at 724.000 passagerer vil rejse gennem lufthavnen. Det er pænt høje tal for årstiden.

De to største rejsedage er den 8. februar med cirka 82.700 passagerer og den efterfølgende fredag med forventelige 83.300 rejsende.

Hvis man slet ikke skal rejse udenlands i vinterferien, er der ifølge Vejdirektoratet og DSB god plads på både veje og i tog.

- Der er ikke så mange kunder i togene, fordi mange pendlere og skolebørn har fri.

- Antallet af sporarbejder er også minimale i vinterferien, så der er god plads i togene, siger Tony Bispeskov, som er informationschef hos DSB.

Han forudser hverken forsinkelser eller voldsom trafik på jernbanen.

Informationschefen anbefaler ligesom Vejdirektoratet altid at holde sig opdateret på de seneste trafikmeldinger.

  • Uffe Weng, Kåre Welinder
    Mange holder vinterferie i Østrig. Landet var i februar 2017 på danskernes top-5 over rejsedestinationer. I år er der sikkerhed for sne, for Østrig fik i begyndelsen af sæsonen en ordentlig dyne. (Arkivfoto) Foto: Uffe Weng, Kåre Welinder/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

86.000 danskere er afhængige

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Annonce
Annonce
Dølle

Dølle-formandens opfordring: Det skal du være opmærksom på

Lolland-Falster

Refa-formand forarget: - Hvordan pokker kan de drive en virksomhed på den måde?

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

Vil afværge lokal katastrofe: - Der er et kæmpe arbejde foran os

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Politik

Lollik bliver spidskandidat

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Dølle

Politiet opfordrer før Dølle: - Lad være med det

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Annonce
Annonce
Dølle

Claus gjaldede: Er I liderlige? Og endte på landsdækkende tv

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Lolland

Ingen parterapeut: Minister afviser at løse byrådskrise

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen