Udskældt it-system udsætter kræftoperationer i hovedstaden

De politisk vedtagne kræftpakker burde sikre, at patienter bliver opereret i tide. Men i Region Hovedstaden har man svært ved at leve op til behandlingsfristerne.

Det viser en ny opgørelse fra Sundhedsdatastyrelsen for fjerde kvartal i 2016.

Tallene afslører en bekymrende udvikling. Det mener direktøren i Kræftens Bekæmpelse, Leif Vestergaard Pedersen.

- Hver anden brystkræftpatient i Region Hovedstaden venter for længe på operation. Det samme gør hver fjerde lungekræftpatient.

- Det er ikke godt nok, når vi ved, hvor vigtigt det er for kræftpatienter at komme hurtigt i behandling, siger han i en pressemeddelelse.

Samtidig kritiserer direktøren selve registreringen af kræftpakkeforløb for at være mangelfuld.

Antallet af registrerede kræftforløb er nogenlunde ensartede fra kvartal til kvartal i alle regioner undtagen Region Hovedstaden. Her er antallet faldet drastisk i sidste kvartal, hvor der blev registreret blot 599 kræftpakkeforløb.

Det er under halvdelen af, hvad der var registreret på samme tidspunkt året før.

Registreringen er så mangelfuld, at det for de fleste patienters vedkommende slet ikke er muligt at se, om de har fået deres behandling til tiden.

Det skyldes problemer med Region Hovedstadens nye it-system, Sundhedsplatformen, lyder forklaringen fra regionen selv ifølge Sundhedsdatastyrelsens opgørelse.

Det betyder, at det ikke er muligt at holde øje med, hvordan det går med nogle af kræftpatienterne, påpeger Leif Vestergaard Pedersen.

- Region Hovedstaden bliver nødt til at lægge en plan, så kræftpatienterne kommer i behandling til tiden, og vi samtidig kan følge deres forløb, siger han.

Samlet set var det 81 procent af patienterne i kræftpakkeforløb i Region Hovedstaden, der kom i behandling til tiden i fjerde kvartal 2016.

Men det tal bygger som nævnt på kun 599 registrerede kræftpakkeforløb.

Regionerne har en målsætning om, at 90 procent af kræftpatienterne skal i behandling inden for de fastsatte tidsfrister i kræftpakkerne.

På landsplan lå tallet på 84 procent. Det er overordnet set tilfredsstillende, skriver Sundhedsdatastyrelsen.