Folkekirkens økonomi bør ændres.
Det er en af anbefalingerne fra Udvalget om folkekirkens styre til en mere sammenhængende og moderne struktur for folkekirken. Udvalget fremlagde onsdag sin betænkning efter halvandets års arbejde, oplyser Kirkeministeriet i en pressemeddelelse.
Helt konkret anbefaler udvalget, at der ikke længere udbetales statstilskud til folkekirken. I stedet skal tilskuddet omlægges til et ikke-øremærket bloktilskud, der udbetales til Folkekirkens Fællesfond, der dækker en række fælles, folkekirkelige udgifter.
- Betænkningen er udtryk for et stort og grundigt stykke arbejde. Nu ser jeg frem til en høringsfase og efterfølgende politiske forhandlinger, siger kirkeminister Marianne Jelved (R) i en skriftlig kommentar.
Ud over den økonomiske omlægning foreslår udvalget, der har tidligere ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen som formand, at der oprettes et nyt folkekirkeligt organ, Folkekirkens Fællesudvalg.
Fællesudvalget skal have kompetence til blandt andet at fastlægge fællesfondens budget og landskirkeskatten. Det foreslås, at fællesudvalget får 26 medlemmer - 19 lægfolk og syv gejstlige (biskopper, præster og provster).
I dag er det kirkeministeren, som har kompetence til at fastlægge fællesfondens
budget og landskirkeskatten.
Landsforeningen af menighedsråd er godt tilfreds med, at der i anbefalingen lægges op til, at folkekirken skal have større indflydelse på sin egen økonomi.
- Menighedsrådene er folkekirkens byggesten og fundament, og det er et godt og velafprøvet princip, at beslutninger i folkekirken skal træffes tæt på folkekirkens medlemmer, siger formand Inge Lise Pedersen, der har siddet med i udvalget.
Anbefalingerne bliver nu sendt i høring frem til slutningen af maj. Det ventes, at et lovforslag bliver fremsat ved Folketingets åbning.
/ritzau/