Annonce
Indland

Ukrainere lærer danske soldater at grave huller og træne effektivt

Træning i skyttegravskrig er på programmet, når danske soldater træner ukrainske rekrutter i Storbritannien. De danske instruktører kan også lære noget af ukrainerne - blandt andet om at grave huller. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Et træningsforløb på fem uger har vist, hvor hurtigt man kan uddanne soldater, fortæller instruktør i England.

Til lyden af gentagne kommandoråb og brag træner ukrainske rekrutter på et militært område i det østlige England.

Her opholder de sig i fem uger under danske soldaters vinger. Mange kommer helt uden kendskab til at slås og være i krig.

Alle rejser de derfra med grundlæggende militære færdigheder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men de danske instruktører, som er i England i tre måneder ad gangen, får også meget med hjem.

Det fortæller instruktøren Jakob, som kun optræder med sit fornavn, da Ritzau besøger træningsmissionen.

En af tingene er, at man sagtens kan "lave soldater" på kort tid, forklarer han.

- Vi skal måske også derhjemme være bedre til at have opgaven som fokus og uddanne på det. Vi kan se, hvor langt vi kan nå på 35 dage med de her gutter.

Når de danske instruktører i England tager imod et nyt hold ukrainske rekrutter, er det langtfra givet, at de har militær erfaring. Men de danske instruktører lærer også noget af både ukrainere med og uden erfaring. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Spørgsmål: Så man kan skære uddannelsen mere effektivt til?

- Ja, lige præcis.

Rekrutterne får undervisning i våbenhåndtering, skydning, førstehjælp, kampeksercits og krigens love.

For nylig sendte de danske instruktører et hold hjem efter overstået forløb.

Langt over halvdelen havde faktisk noget kamperfaring hjemmefra, fortæller Jakob. Og deres oplevelser med krigsføring er helt friske.

Så dem kan de danske soldater lære af. Jakob peger for eksempel på, hvordan de graver huller og skyttegrave.

- De er jo helt opdaterede i forhold til droner. Deres løbegange er ikke åbne, netop for at man ikke kan se det fra droner. Gangene er overdækkede, så man ikke kan se dem så nemt fra luften, forklarer han.

- En skraldesæk og noget jord kan gøre rigtig meget. Det er tanker, man jo godt selv kunne have tænkt, men når de sætter det i relief, giver det rigtig god mening.

Til gengæld betyder erfaringen også - for nogles vedkommende - dårlige vaner, som instruktørerne skal bruge tid på at afvænne.

- Men dem, vi har her nu, er skolelærere og slagtere, og de ved ikke noget på forhånd. Så det gør det nemmere for os, forklarer Jacob.

Det er til gengæld sværere for de utrænede at blive fortrolige med den militære kultur. Det forklarer Daniel, der leder det danske hovedkvarter, som fungerer som støttestruktur bag uddannelsen.

- Dem, der kommer direkte fra fronten, har soldatermentaliteten, og de er mere villige til at snakke og dele.

- Når de kommer fra civil, skal de også lære den militære jargon.

For dem alle gælder, at krigen hjemme i Ukraine fylder meget. Særligt for dem, der har russisk islæt i familien.

- Dem, der er her, føler, at de gør det rette for Ukraine, men de kan have familiemedlemmer, der mener det modsatte, forklarer Daniel.

- Vi har haft ukrainske soldater, der fortæller, at deres bror kæmper for russerne, og det er jo ikke en almindelig familiefejde. Det er jo potentielt til døden, hvis de mødes på slagmarken.

/ritzau/

  • Danske instruktører træner ukrainske rekrutter
    Træning i skyttegravskrig er på programmet, når danske soldater træner ukrainske rekrutter i Storbritannien. De danske instruktører kan også lære noget af ukrainerne - blandt andet om at grave huller. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
  • Danish instructors train Ukrainian recruits
    Når de danske instruktører i England tager imod et nyt hold ukrainske rekrutter, er det langtfra givet, at de har militær erfaring. Men de danske instruktører lærer også noget af både ukrainere med og uden erfaring. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Annonce
Annonce
112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde