Annonce
Indland

Universitet får 150 millioner til bæredygtige kemikalier

Villum Fonden giver 150 millioner kroner til Danmarks Tekniske Universitet til et nyt forskningscenter.

Et nyt forskningscenter skal udvikle banebrydende teknologier, der kan erstatte fossile ressourcer med bæredygtige løsninger.

Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU) om, at universitetet nu får et nyt forskningscenter med navnet "Villum Center for Science of Sustainable Fuels and Chemicals".

Det nye center på DTU, der bliver forankret på DTU Fysik i Lyngby, skal ledes af professor Ib Chorkendorff, der samler et team af topforskere fra blandt andet Stanford University, Københavns Universitet og Syddansk Universitet.

De næste otte år skal de udvikle teknologi, der kan sikre en fossilfri energi- og brændstofforsyning, samt kemikalieproduktion.

- Bevillingen giver os en unik mulighed for at bidrage til en grøn omstilling af det globale samfund.

- Vi får også en sjælden chance for at afprøve idéer undervejs, som er i højrisiko for ikke at lykkes, men til gengæld har potentialet til at blive det teknologiske gennembrud, som verden har brug for, lyder det fra Ib Chorkendorff.

Og det er penge, der passer til universitetets vision om bæredygtig værdiskabelse, siger rektor på DTU Anders Bjarklev.

- Verdenssamfundet står over for store teknologiske udfordringer, som skal løses, før vi kan gennemføre en grøn omstilling af samfundet. Selv om det er ønskværdigt at stoppe forbruget af fossile brændstoffer i dag, så er det fuldkomment urealistisk.

- Vi mangler stadigvæk teknologi, der kan erstatte de fossile ressourcer i for eksempel flybrændstof, i kemikalieproduktionen og i en vis udstrækning også energiforsyningen. Mange af de grønne teknologier, vi får brug for, er slet ikke modne endsige opfundet endnu.

For Villum Fonden handler det om at yde et bidrag til den langsigtede beskyttelse af jordens klima og miljø.

- Vi håber, at det nye centers forskning bliver af højeste kvalitet, og resultaterne kommer til at yde et bidrag til en fremtid uden fossile brændstoffer, siger bestyrelsesformand Jens Kann-Rasmussen.

Villum Fonden hører sammen med Velux Fonden, som er to almennyttige fonde, der støtter forskning, miljø og bæredygtighed samt kulturelle og sociale projekter.

Annonce
Indland

86.000 danskere er afhængige

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Refa-formand forarget: - Hvordan pokker kan de drive en virksomhed på den måde?

Lolland

Vil afværge lokal katastrofe: - Der er et kæmpe arbejde foran os

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Politik

Lollik bliver spidskandidat

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Dølle

Politiet opfordrer før Dølle: - Lad være med det

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Dølle

Claus gjaldede: Er I liderlige? Og endte på landsdækkende tv

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Annonce
Annonce
Lolland

Ingen parterapeut: Minister afviser at løse byrådskrise

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Sport

Chok dagen efter semifinaleplads: NFH skal have ny træner i 2025

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt