Annonce
Indland

Virksomheder ansætter vikarer som aldrig før

Modelfoto Foto: Kim Haugaard/arkiv/Ritzau Scanpix

I 2017 var mere end fire procent af lønmodtagerne i Danmark – svarende til mere end 120.000 personer – beskæftiget i vikarbranchen.

Antallet af beskæftigede i vikarjob er på et rekordhøjt niveau. I 2017 var mere end fire procent af lønmodtagerne i Danmark – svarende til mere end 120.000 personer – beskæftiget i vikarbranchen.

Det viser en analyse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, skriver Avisen.dk.

De løse fugle bliver hyret til opgaver på mange forskellige arbejdspladser: De arbejder med salg og service, på lager og fabrik, andre er håndværkere og på hospitaler trækker sygeplejersker udsendt af vikarbureauer i de hvide kitler.

Sekretariatschef i Vikarbureauernes Brancheforening i Dansk Erhverv, Jakob Tietge, peger ligesom analysen fra STAR på, at der med et økonomisk opsving naturligt følger en stigning i antallet af vikaransættelser.

Der er også en underliggende, stigende tendens i beskæftigelsen af vikarer, tilføjer han. Flere virksomheder har konsekvent en vis andel af deres medarbejdere ansat på fleksible ordninger.

- Det gør de, så virksomhederne hurtigt kan udvide og indskrænke antallet af medarbejdere i forhold til de opgaver, der er, siger Jakob Tietge til Avisen.dk.

Han påpeger, at vikarer ikke kun er til fordel for virksomhederne. Man skal også se dem som en fordel for medarbejderne på arbejdspladsen, fordi der på den måde tilføres ressourcer, der kan aflaste dem, der allerede er fastansat.

Hos 3F anerkender man, at virksomheder have brug for vikarer i perioder, når de faste medarbejdere er syge eller på orlov. Men vikarerne skal ikke erstatte de fuldtidsstillinger, som virksomhederne ellers ville udbyde, mener gruppeformand i 3F Privat Service, Hotel og Restauration, Tina Møller Madsen.

- Det er bekymrende (at virksomhederne ansætter flere vikarer, red.), hvis det er udtryk for, at arbejdsgivere i mindre grad vil give lønmodtagere et fast arbejde. Hvis du har faste udgifter, så har du brug for en fast indkomst - så simpelt kan det siges. Der er ingen 3F'ere, der kan leve af løst arbejde, siger Tina Møller Madsen til Avisen.dk.

Hun synes, at det er fint, at for eksempel studerende og efterlønnere bruger vikarjob til at supplere deres indtægt. Så længe virksomhederne ikke erstatter fuldtidsstillinger med vikarjob.

Vikarbureauerne Straco og TeamVikaren kan begge tydeligt mærke, at virksomhederne i højere grad end tidligere efterspørger vikarer.

Det er især inden for mange håndværkerfag samt fabriks-, logistik- og lagerarbejde, at de to virksomheder kan mærke efterspørgslen. Hos TeamVikaren kan man også mærke, at virksomhederne ønsker at have en mere fleksibel medarbejderstab.

- Efterspørgslen efter vikarer er steget markant de sidste fem år. Vi får desværre ikke langt flere vikarer, så det er jo en udfordring. Vi bruger tre gange så meget tid på at finde en vikar end for bare to år siden, siger Kristian Nærø, der er markedsdirektør i TeamVikaren til Avisen.dk.

  • Modelfoto Foto: Kim Haugaard/arkiv/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

86.000 danskere er afhængige

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Annonce
Annonce
Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Guldborgsund

Voldsomt vejr: Nu besøger Lars Løkke smadret havn

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Guldborgsund

Gerts vilde døgn: - Det er 24 timer i helvede

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Annonce
Annonce
Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

112

Fik slag i hovedet på marken

112

Hurtigt personale fik slukket brand