Annonce
Indland

Vred svensk rapper med højrefløjen på nakken

Silvana Imam har tidligere optrådt på Roskilde Festival i opvarmningsdagene på den mindre Apollo-scene. Nu er hun klar til at indtage den største, Orange Scene. (Arkivfoto) Foto: Pontus Lundahl/Tt/Ritzau Scanpix

Den 32-årige svenske hiphop-stjerne Silvana Imam indtager og åbner Orange Scene på Roskilde Festival onsdag.

Hun er feminist, antiracist, imod patriarkatet og så synger hun i sit hit fra 2015 "För Evigt":

- Tack Gud jag är homo.

Onsdag klokken 18 sparker den 32-årige svenske rapper Silvana Imam døren ind til Orange Scene på Roskilde Festival med sine skarptskårede rim.

Blandt de farverige og sprudlende tekster finder lyttere både samfundskritiske svadaer med opfordring til en form for revolution, men også linjer om, at Imam spilder "champagne på mina vita nike's".

Imam kom til Sverige som fireårig med sin litauiske mor og syriske far. Hun er uddannet i psykologi og engelsk på Stockholm Universitet, men det var ikke den vej, hun ville gå.

I stedet blev hun rapper med en politisk stemme.

Imam har flere gange fået den politiske højrefløj på nakken. Eksempelvis da hun i 2013 lidt uden for Stockholm demonstrerede mod nazisme og racisme.

På ryggen af sin jakke havde hun malet initialerne fra partiet Sverigedemokraterna med et rødt kryds hen over.

Partilederen for det indvandrerkritiske parti, Jimmie Åkesson, retweetede billedet på Twitter, og så var kampen mellem Imam og højrefløjen ligesom begyndt.

- Lige nu er der krise i hele Europa. Alle højrefløjspartierne samler sig, og de samler mange stemmer. Det gør mig meget vred og trist.

- Men samtidig er der også en masse minoriteter, der samler sig i bevægelser. For når en gruppe vinder magt, vil en anden gruppe rejse sig og gøre modstand, sagde Imam til Politiken i et interview op til onsdagens koncert.

I 2016 optrådte hun på Roskilde Festivals Apollo-scene, og her kvitterede Gaffa med fire stjerner:

- Trods sprogbarriere formåede Imam at komme ud over scenekanten. Fire stjerner for fandenivoldskheden!

Siden 2014 har hun været kærester med den svenske musiker Beatrice Eli, og homoseksualitet og queer-miljøet fylder da også en del i teksterne.

På samvittigheden har Imam tre album. Det første, "Rekviem", udkom i 2013, og det seneste, "Helig Moder", udkom i 2019.

Det nye album vidner om, at den svenske rapper er kommet tættere på stjernerne siden debuten.

Med på albummet har hun blandt andet den amerikanske sangerinde 070 Shake, som superstjernen Kanye West fik frem på scenen i 2018.

Om 070 Shake er med på scenen onsdag aften er mere usandsynligt, men sikkert skulle det være, at Imam tager flere svenske og norske rappere med sig for at tænde op under Orange Scene.

  • Silvana Imam har tidligere optrådt på Roskilde Festival i opvarmningsdagene på den mindre Apollo-scene. Nu er hun klar til at indtage den største, Orange Scene. (Arkivfoto) Foto: Pontus Lundahl/Tt/Ritzau Scanpix
Annonce
112

22-årig sigtet for drabsforsøg efter knivstikkeri

Indland

Datatilsynet med alvorlig kritik i sag om nedbrud af NemID

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

112

Næstvedere opfordres til at blive inden døre under brand

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Lolland

Jørgen har været med hver gang siden 1974: - Det er svært at stoppe

Annonce
Annonce
Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar

Guldborgsund

Brobyggeri når milepæl - og det kan bilisterne glæde sig over

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele

Guldborgsund

Efter tronskifte: Nu melder kongehuset ud om lokal protektion