Afgørende år af Pippis mors liv

Filmanmeldelse: Fire ud af seks stjerner

Hvordan laver man en spillefilm om den svenske børnebogsforfatter Astrid Lindgrens liv? Svaret er; det gør man ikke.

Den danske filminstruktør Pernille Fischer Christensen gør i hvert fald ikke. Og det har i øvrigt aldrig været hendes mening. I stedet har hun valgt at lave en film om nogle afgørende år i den unge Astrid Lindgrens liv.

Årene fra hvor ophavskvinden til de elskede fortællinger om Pippi Langstrømpe, Emil fra Lønneberg, Brødrene Løvehjerte og mange, mange flere starter på den lokale Vimmerby Tidende, til hun forenes med sin søn Lasse, som hun havde født i det skjulte.

Allerede inden "Unge Astrid" havde premiere i Sverige sidste år, havde familien Lindgren været fremme og kritisere filmen for ikke at være 100 procent i overensstemmelse med virkeligheden. Hvilket Pernille Fischer Christensen, og hendes manuskriptskrivende mand Kim Fupz Aakeson, da heller aldrig har påstået.

I hovedtræk er filmen tro overfor sit historiske ophav. Men begge har hele tiden fortalt, at de har digtet små tildragelser ind i historien. Med andre ord betjent sig af deres kreative frihed.

Og det har de gjort godt. "Unge Astrid" er nemlig blevet en hjertevarm film om en forfatter, som de fleste af os holder umådeligt meget af. Som Pernille Fischer Christensen er fuld af beundring for, og som hun via filmens absolutte hovedperson, personificeret i unge Alba August, har formået at forløse.

Allerede da vi første gang møder den unge Astrid, som dengang hed Ericsson til efternavn, ser vi, at det er en pige med krudt i en vis legemsdel og en voldsom appetit på livet. I kirken keder hun sig og fabulerer videre på bibelhistorien om Sodoma og Gomorra, som hun kalder byerne, hvor man konstant drikker sodavand og siger godmorgen. Til sine søskendes umådelige fryd og til hendes gudfrygtige forældres store vrede.

Astrid bliver ansat på den lokale avis, hvor hun bliver gravid med redaktøren Reinhold Blomberg. Denne ligger i skilsmisse med sin kone, og for at skjule sin graviditet rejser Astrid til Stockholm, hvor hun begynder på et sekretærkursus.Og senere tager hun til København for at føde sin søn Lasse på Rigshospitalet, da man der ikke skulle opgive navnet på faderen.

Lasse kommer i pleje hos Marie i Brønshøj (Trine Dyrholm), og Astrid forenes først for alvor med sønnen nogle år senere. Resten må man gå i biografen, for at få slutningen på.

Som allerede nævnt er det Alba August, datter af Pernilla og Bille August, der spiller Astrid Lindgren. Hvilket hun gør på en totalt overbevisende måde. Alba August er stort set i billedet i samfulde de to timer, som filmen varer. Det er hende, der gør historien troværdig - det er hende, der bærer filmen.

Men også birollerne er godt besat. Astrids mor (Maria Bonnevie) og hendes far (Magnus Krepper) er troværdige som forældreparret, der tror på Gud, men som også er i lommen på den lokale kirke, hvis jorde de har forpagtet.

Og redaktør Blomberg (Henrik Rafaelsen) spiller den samvittighedsplagede ophavsmand til Astrids fortrædeligheder med lige netop dæmpet dårlig samvittighed. Svagest i billedet står Trine Dyrholm, som til gengæld heller ikke har meget at spille med som plejemoren Marie.

Skal man finde svage punkter i filmen, må det være i fotograf Erik Molberg Hansens kameraføring, som visse steder er lige lovligt håndholdt og rystet. Vi kender jo historien på forhånd, så derfor er der ikke den store spænding at hente i filmen. Så meget desto større grund er der til at rose skuespillernes indsats. Som er yderst seværdig og med til at trække "Unge Astrid" op på fire store stjerner.