Annonce
Kultur

Finsk futtog og svensk superstjerne stryger videre i Eurovision

Loreen vandt Eurovision for 11 år siden med dancehittet "Euphoria". Holder bookmakernes forudsigelser stik, ender næste års internationale melodigrandprix hinsidan igen. Foto: Phil Noble/Reuters
Tre af Danmarks nordiske naboer var i kamp tirsdag aften i første semifinale i årets internationale grandprix.

Flere af de nordiske korsflag kommer til at blafre i årets Eurovision-finale, som kulminerer lørdag aften.

Både Norge, Finland og Sverige suser videre i det internationale melodigrandprix efter at have kvalificeret sig fra første semifinale, der løb af stablen tirsdag aften i Liverpool Arena i England.

Det var også Norge, der med sangerinden Alessandra åbnede årets første semifinale med nummeret "Queen of Kings".

Artiklen fortsætter efter annoncen

Dronningen af Eurovision gik på scenen som sang nummer 11. Den svenske superstjerne Loreen er storfavorit til at vinde årets internationale melodigrandprix med nummeret "Tattoo".

Loreen, der også vandt Eurovision i 2012, høstede et enormt bifald for sit stilsikre, strømlinede show.

Det stod i skærende kontrast til Kroatiens friske fyre, kvintetten Let 3, der til sidst i deres gakkede optræden med nummeret "Mama ŠČ!" smed kjolerne, de havde på, og stod tilbage i undertøj og kaptajnkasketter.

Semifinalen sluttede af med et brag og aftenens største jubel blandt publikum og pressen efter den finske favorit, som ligger lunt efter Loreen på bookmakernes liste, var på scenen.

Kroatiens Eurovision-bidrag, Let 3, smed tøjet undervejs. Men kvintetten blev ikke klædt af af seerne. De har nemlig sendt dem i Eurovision-finalen. Foto: Phil Noble/Reuters

Sangeren Käärijä fra de tusind søers land strøg durk i finalen med det bombastiske nummer "Cha Cha Cha", der blev fremført med en lige så bombastisk koreografi.

Käärijä var iført en neongrøn bolero og bar mave. Han havde i ordets bogstavelige forstand snor i sine pinkklædte dansere, inden han slap dem løs, og de endte i et slags futtog med ham som bagtrop.

Årets danske Eurovision-sang, "Breaking My Heart", som den færøskfødte TikTok-stjerne Reiley fremfører, skal først i ilden torsdag, hvor anden semifinale finder sted.

37 nationer stiller op i årets Eurovision. Men der er kun plads til 26 lande i finalen.

I den første semifinale kæmpede 15 lande om en af de eftertragtede pladser. Fem lande blev valgt fra. Aserbajdsjan, Holland og Malta var blandt dem, der ikke klarede snittet.

Det er suverænt seerne, der bestemmer, hvem der ender i finalen.

European Broadcasting Union, der arrangerer Eurovision, har droppet fagjuryerne i semifinalen.

Sangeren Käärijä fra de tusind søers land strøg durk i finalen med det bombastiske nummer "Cha Cha Cha", der blev fremført med en lige så bombastisk koreografi. Foto: Paul Ellis/Ritzau Scanpix

Det blev besluttet, efter at der ved sidste års Eurovision i den italienske storby Torino blev observeret uregelmæssigheder i stemmemønstrene for jurystemmerne fra seks lande.

I finalen kommer fagjuryen på banen igen.

Seks lande er partout sikret en finaleplads. Det er Spanien, Storbritannien, Frankrig, Tyskland og Italien, fordi de betaler den største del af gildet. Og så er sidste års vindernation også garanteret en plads. Denne gang er det Ukraine.

Normalt afholdes Eurovision i sidste års vinderland. Men det er umuligt grundet Ruslands invasion. Derfor afvikles den britiske storby Liverpool årets internationale melodigrandprix på vegne af Ukraine.

Anden semifinale sendes torsdag på DR1. Den endelige finale løber af stablen lørdag, og den bliver også sendt på public service-stationen.

/ritzau/

  • 2023 Eurovision Song Contest first semi-final in Liverpool
    Loreen vandt Eurovision for 11 år siden med dancehittet "Euphoria". Holder bookmakernes forudsigelser stik, ender næste års internationale melodigrandprix hinsidan igen. Foto: Phil Noble/Reuters
  • 2023 Eurovision Song Contest first semi-final in Liverpool
    Kroatiens Eurovision-bidrag, Let 3, smed tøjet undervejs. Men kvintetten blev ikke klædt af af seerne. De har nemlig sendt dem i Eurovision-finalen. Foto: Phil Noble/Reuters
  • BRITAIN-MUSIC-EUROVISION
    Sangeren Käärijä fra de tusind søers land strøg durk i finalen med det bombastiske nummer "Cha Cha Cha", der blev fremført med en lige så bombastisk koreografi. Foto: Paul Ellis/Ritzau Scanpix
Annonce
Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Annonce
Annonce
112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Annonce
Annonce
Trafik

Var totalt spærret: Gaffeltruck væltet på motorvejen

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen