Annonce
Kultur

Laura Drasbæk: Min rolle i Sommerdahl kan godt provokere mig

I "Sommerdahl" spiller Laura Drasbæk chefkriminalteknikeren Marianne Sommerdahl (t.v.), som danner par med politimanden Flemming Torp (t.h.). Foto: Henrik Petit/TV 2/Free
Skuespiller Laura Drasbæk har ikke altid let ved at forene sig med sin rolle som Marianne i TV 2's krimiserie "Sommerdahl", fordi deres liv er så forskellige.

Efter at Laura Drasbæks børn er blevet voksne, foretrækker hun at leve et mere spontant liv, hvor hun er fri til at bestemme over sin egen tid, eksempelvis ved ikke at skulle komme hjem til et bestemt klokkeslæt.

Hun lever ifølge sig selv mere et ungdomsliv nu, end hun gjorde for 15 år siden.

Og det liv er langt fra den rolle, som hun har i krimiserien "Sommerdahl", hvor hun spiller chefkriminalteknikeren Marianne Sommerdahl, der har fundet sammen med politimanden Flemming Torp.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg har et mere spontant voksenliv, hvorimod Marianne Sommerdahl er mere etableret i sit voksenliv - især i fjerde sæson af "Sommerdahl".

- Derfor kan hun godt provokere mig lidt, fordi jeg ikke kan spejle mig i hende lige så meget, som jeg har kunnet i de første sæsoner, fortæller Laura Drasbæk.

Sidste år fandt skuespilleren sammen med sin tidligere kæreste Lasse Spang Olsen, som hun dannede par med fra 2013 til 2018, efter at de havde mødt hinanden under indspilningerne til filmen "Den gode strømer" fra 2004, og som Lasse Spang Olsen instruerede.

De forblev venner efter deres brud, og det førte til, at de på ny blev forelskede i hinanden. Men til forskel fra dengang, bor de ikke sammen i dag.

I løbet af "Sommerdahls" fire sæsoner oplever Laura Drasbæk, at rollen som Marianne minder mindre og mindre om hendes eget liv. Foto: Henrik Petit/TV 2/Free

Laura Drasbæk beskriver sit og Lasses kærlighedsforhold som meget forskelligt fra det liv, som Marianne Sommerdahl og Flemming Torp har sammen i krimiserien.

- Det er anderledes på den måde, at Lasse og jeg lever mere frit. Vi er begge meget optagede af vores arbejde, så vi er rigtig gode til at tage det lidt, som det kommer og være spontane.

- Jeg har eksempelvis ikke lavet aftensmad i halvanden uge, fordi Lasse og jeg ofte spiser ude, siger skuespilleren.

Derfor har hun også måttet kæmpe lidt ekstra i fjerde sæson af "Sommerdahl" for at forstå, hvorfor Marianne Sommerdahl lever på den måde, hun gør, i serien.

- Jeg kan relatere mindre og mindre til hende og der, hvor hun er i sit liv i fjerde sæson, fordi der går lidt mere husmor i den.

- Det kan jeg godt synes, er lidt irriterende, men jeg prøver at favne hende og forstå, hvorfor hun pludselig sætter sig så fast, fortæller Laura Drasbæk, som selv trives i den impulsive og umiddelbare måde at leve på.

Det gør det nemlig også muligt for hende at have sin egen keramikforretning, som hun dedikerer sig til ud over skuespillerfaget.

Skuespiller Laura Drasbæk har sin egen keramikforretning i København, som hun passer, når hun ikke har travlt med at optage "Sommerdahl". (Arkivfoto). Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

- Lige for tiden tager keramikken meget af min tid, fordi jeg bare kan blive ved og ved, når jeg først er i gang, fortæller Laura Drasbæk.

Hun begyndte at lave keramik på et tidspunkt, da hun stod uden arbejde, og hun endte med at elske det. Men det har ikke fået hende til at blive keramiker på fuld tid.

- Jeg elsker keramik lige så meget som skuespil, men det ene kan ikke erstatte det andet.

- Når jeg laver keramik, får jeg mulighed for fordybelse, og når jeg optager, får jeg dækket mit sociale behov, fortæller skuespilleren, som ud over at lave keramik også er i gang med at optage femte sæson af "Sommerdahl".

"Sommerdahl" kan ses på TV 2 Charlie hver søndag, hvor Laura Drasbæk spiller rollen som Marianne Sommerdahl. Derudover kan serien streames på TV 2 Play.

FAKTA: Hvor kender vi Laura Drasbæk fra?

* Laura Drasbæk debuterede i filmen "Lad isbjørnene danse" i 1990.

* I 2001 blev hun uddannet fra Skuespillerskolen ved Aarhus Teater, og efterfølgende har hun spillet i flere teater- og filmroller.

* Hun blev især kendt for sin rolle i tv-serien Lærkevej, hvor hun spillede storsøsteren Katrine Holm i 2009 og 2010 og senere i filmen "Lærkevej - Til døden os skiller" i 2012.

* Hun har også medvirket i seks andre tv-serier - blandt andet "Rejseholdet", "Anna Phil" og "Forbrydelsen".

* Og nu i "Sommerdahl", hvor hun spiller Marianne Sommerdahl i alle fire sæsoner.

/ritzau/

  • Sommerdahl IV
    I "Sommerdahl" spiller Laura Drasbæk chefkriminalteknikeren Marianne Sommerdahl (t.v.), som danner par med politimanden Flemming Torp (t.h.). Foto: Henrik Petit/TV 2/Free
  • Sommerdahl IV
    I løbet af "Sommerdahls" fire sæsoner oplever Laura Drasbæk, at rollen som Marianne minder mindre og mindre om hendes eget liv. Foto: Henrik Petit/TV 2/Free
  • Pressemøde på TV2 Charlie serien Sommerdahl
    Skuespiller Laura Drasbæk har sin egen keramikforretning i København, som hun passer, når hun ikke har travlt med at optage "Sommerdahl". (Arkivfoto). Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Guldborgsund

Voldsomt vejr: Nu besøger Lars Løkke smadret havn

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Guldborgsund

Gerts vilde døgn: - Det er 24 timer i helvede

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Annonce
Annonce
Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

112

Fik slag i hovedet på marken

112

Hurtigt personale fik slukket brand