Annonce
Landbrug

Årets dyrskue blev varmt og tørt

Årets Roskilde Dyrskue endte med et besøgstal på 85.850. Og ledelsen er godt tilfreds med årets dyrskue, der forløb uden problemer. Foto: Denny Michael Jakobsen

Roskilde Dyrskue 2018 blev et særdeles varmt et af slagsen. Besøgsrekorden blev dog ikke slået.

Man kunne ikke klage over vejret under årets Roskilde Dyrskue. Solen stod ned fra en skyfri himmel både fredag og lørdag, mens skyerne først ankom søndag.

Særligt lørdag var velbesøgt med næsten 40.000 gæster, og der var om eftermiddagen en voldsom trængsel forbi de mange stande rundt om på dyrskuepladsen, og der var lange køer for at smage den velduftende mad fra de mange madboder.

Iskioskerne havde i øvrigt også kronede dage, og mange fandt en plads i skyggen, hvor de kunne nyde isen, maden eller en kold øl eller vand.

85.850 besøgte dyrskuet hen over weekenden, hvilket var en anelse mindre end 2017, hvor der var 87.026. Besøgsrekorden blev sat i 2011 med hele 97.085 gæster.

- Vi er rigtig tilfredse med både afviklingen og besøgstallet. Sidste år var fredag en fridag, og det giver altid ekstra besøgende. Der var godt vejr, og både dyr og mennesker holdt heden ud. Vi har været forskånet for større uheld, siger Charlotte Frimer Petersen, dyrskuets sekretariatschef.

Samaritterne hjalp enkelte personer, der fik det dårligt i varmen og skulle have lidt væske, men ellers havde samaritterne et roligt dyrskue. Og det samme gælder politiet, som prioriterede i år at være meget synlige på dyrskuepladsen.

- Politiet har været meget til stede alle dage, og deres tilbagemelding til os har været, at vi har nogle gode gæster, fortæller Charlotte Frimer Petersen.

Gode oplevelser er målet
De mere end 1.600 udstillede dyr var som altid populære hos både store som små. Hvad enten børnene var til heste, kaniner, maskiner, madværksteder, de mange små legepladser eller Tivoli-forlystelser, var der noget for enhver smag.

Børn kunne på første hånd opleve, hvordan dyrene ser ud indeni. I et telt, hvor studerende i veterinærmedicin fra Københavns Universitet viste dissekerede grise frem, rørte børnene rask væk ved grisene og syntes, det var sjovt at røre ved den bløde grisetryne.

Og netop den gode oplevelse er vigtigere end selve besøgstallet.

- Det er ikke så vigtigt, om der kommer et par tusind mere. Målet er at lave et godt dyrskue, hvor gæster og udstillere har en god oplevelse, siger Charlotte Frimer Petersen, som giver sit bud på, hvad dyrskuet 2018 vil blive husket for.

- Jeg tror, dyrskuet vil blive husket for den ekstreme varme og støv. Jeg er glad for, at vi fik udlagt støvbindere inde på pladsen, men vi kunne ikke helt undgå, at det støvede fra vejene uden for pladsen. Og så var det første år, vi havde maskiner i den store ring, det vil vi overveje, om vi skal udvide næste år. Det var også første gang, vi havde debat i forsamlingshuset. Det har vi fået positive tilbagemeldinger på, men det er noget, man lige skal opdage, at der er debat på dyrskuet, forklarer Charlotte Frimer Petersen.

Roskilde Dyrskue er stedet, hvor land og by mødes, som det så fint hedder. Men der er noget om snakken. Mange københavnere havde taget turen til dyrskuet. Landbrugsnyt mødte blandt andet en 3. klasse fra Københavns Nordsvestkvarter, mens de var optaget af de små pattegrise.

- Det er en herlig dag, hvor vi giver nogle dyreoplevelser til børn, som ikke så ofte møder bondegårdsdyr. Det er med til at perspektivere deres begrebsverden, fortæller Jan Bach, lærer for 3. klassen på Grøndalsvængets Skole.

  • dyrskue36
    Årets Roskilde Dyrskue endte med et besøgstal på 85.850. Og ledelsen er godt tilfreds med årets dyrskue, der forløb uden problemer. Foto: Denny Michael Jakobsen
Annonce
Indland

Kammeradvokat lægger op til sanktioner i Folketinget efter mail-snageri

Annonce
Annonce
Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Guldborgsund

Voldsomt vejr: Nu besøger Lars Løkke smadret havn

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Guldborgsund

Gerts vilde døgn: - Det er 24 timer i helvede

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Annonce
Annonce
Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

112

Fik slag i hovedet på marken

112

Hurtigt personale fik slukket brand