Annonce
Landbrug

Et år med fremgang over hele linjen

Formand for Østdansk Landboforening, Jørgen Petersen, blev genvalgt til at sidde frem til 2020. Foto: Østdansk Landboforening

Genvalgt formand for Østdansk Landboforening kunne i sin beretning fortælle om fremgang og gode resultater over hele linjen.

Den genvalgte formand for Østdansk Landboforening, Jørgen Petersen, kunne ved årets generalforsamling fortælle medlemmerne om flot fremgang på regnskabssiden og planteavlsrådgivningen - for andet år i træk.

- Vi har udarbejdet regnskaber for 976 kunder, hvilket er det højeste antal nogensinde. Samtidig har vi også opnået en fremgang i planteavlsrådgivningen, hvor vi udarbejder 486 ansøgninger om arealstøtte. Vi har opnået et overskud på en halv million, hvilket vi er godt tilfredse med. Derfor har bestyrelsen besluttet at holde medlemskontingent og den generelle timepris uændret i det kommende år, sagde formanden og konkluderede:

- Vi er altså i stand til at fastholde antallet af medlemmer og samtidig øge antallet af kunder på trods af en strukturudvikling med generel tilbagegang på landsplan på omkring fire procent og stærk konkurrence fra naboforeningerne.

En kundeanalyse foretaget af foreningens fagskrift "PlanteNyt"bekræfter også, at medarbejderne leverer faglige produkter af høj kvalitet.

- I efteråret fik vi analysevirksomheden LeadAgency til at foretage en tilfredshedsundersøgelse af vores digitale nyhedsbrev. Resultatet bekræfter, at læserne er glade for "PlanteNyt". Det varmer, når vi hører, vi arbejder rigtigt, sagde Jørgen Petersen.

Baltic Pipe gavner Polen
Jørgen Petersen kom i sin beretning også ind på Baltic Pipe-projektet.

- Gasledningen fra de norske oliefelter til Polen skal desværre igennem vores område. Jeg synes ikke, at den skal gå over land. Gasrøret burde lægges ned ude i vandet. Det er en halv gang dyrere, siger de, men det er ikke almenvellet i Danmark, projektet gavner. Som jeg ser det, bliver det i stedet de norske gasfelter og det polske folk, der får mest ud af anlægget. Nordmændene sælger gassen, så må de også betale for den og sørge for mindst gene for danskerne, sagde Jørgen Petersen.

Lokale lodsejere kan blive hårdt ramt, hvis ledningen en dag skal flyttes på deres marker, men den udgift skal lodsejerne ifølge formanden ikke selv stå med.

- I landboforeningen lægger vi op til, at skal ledningen flyttes, må Energinet selv betale. Dræn vil blive ødelagt. Gravedybderne er heller ikke dybe nok til fremtidige dræningsbehov. Gasrøret er på en meter, og så skal der være en sikkerhedszone over røret. Derfor skal gasrørene ned i mindst tre meters dybde. Desuden må den fremtidige meromkostning ved dræningen omkring gasrørene også påhvile ledningsejeren, sagde Jørgen Petersen.

  • ostdansk
    Formand for Østdansk Landboforening, Jørgen Petersen, blev genvalgt til at sidde frem til 2020. Foto: Østdansk Landboforening
Annonce
Indland

Kammeradvokat lægger op til sanktioner i Folketinget efter mail-snageri

Annonce
Annonce
Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker i morgen

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Guldborgsund

En kongelig propel er landet på Dølle

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Dølle

Så er markedspladsen åben

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Lokal nyt

Meget har ændret sig: Dette er nyt på Dølle

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen