Forandringens årti

Af Henrik Høegh,

viceborgmester

Lolland Kommune

og tidligere

fødevareminister

NYTÅRSHILSEN: Vores nye årti kunne i historiebøgerne godt komme til at få navnet "Forandringens årti". Klimatruslen/-forandringer vil kræve store ændringer omkring vores energiforbrug og forbrug af ressourcer generelt. De tre største råvarekilder til vores formentlig uændrede forbrug vil være vind, sol og biomasse.

Vind og sol vil være hovedleverandør til vores energiforbrug, det er de allerede godt på vej til i dag. Men i dag bruger vi jo kul til at producere el, når det er vindstille og overskyet. Den går ikke længere - derfor skal vi udvikle en lagring af grøn el gennem batterier, varme sten eller vand.

Uanset hvilken lagringsform, vi anvender, vil den næppe kunne række til at dække forbruget af el, efterhånden som flere og flere får en elbil, og busser og lette varebiler også kører på el. Den tunge transport i form af traktorer og lastbiler vil i fremtiden skulle bruge biogas eller øvrige biologiske brændstoffer for eksempel flybrændstof.

Fossilgas (også kaldet naturgas) er jo også CO2 belastende, derfor skal den afløses af biogas lavet på gylle og biologiske restprodukter. Det kan sammen med grøn gas (lavet på CO2 tilsat grøn el) lagres i vores naturgasnet og bruges til at producere strøm, når vindmøllerne står stille.

I fremtiden bliver den tredje virkelig efterspurgte råvare biomasse. Plantevæksten på vores marker skal i fremtiden dække vores behov for fødevarer (brød og grønsager), proteiner (både til dyr og mennesker), grovfoder til vores dyr, erstatte megen plastik (i form af fibre) og dække råvarebehovet til biogas og flydende brændstoffer.

Gennem de seneste 70 år har vi afbrændt mere end tusind års biomasseproduktion i form af olie, som jo er sammenpresset biomasse - sådan gør vi ikke om ti år. Til den tid skal vi have balance mellem den mængde biomasse/kulstof, vi årligt producerer på markerne, og det vi forbruger.

Med klimaændringerne bliver vækstsæsonen længere, og det skal udnyttes! Det betyder, at afgrøder med lang vækstsæson bliver eftertragtede for eksempel roer og græs. Det bliver formentlig økonomisk fordelagtigt at supplere maltbyg (som jo kun vokser cirka 2 ½ måned) med en anden produktion i resten af vækstsæsonen.

I dag snakker vi om effektiv energiudnyttelse, i fremtiden kommer vi til at tale om effektiv biomasse/kulstofudnyttelse.

I Lolland Kommune er vi på forkant med den grønne energi. Sammen med HOFOR og SEAS/Nve kommer vi også i det næste årti på forkant, når det handler om udvikling og afprøvning af de nye energiformer, det gælder lagring, en lang række produktionsformer og styring af elnettet.

Læg dertil gennemførelsen af Nordeuropas største infrastrukturprojekt med base på Lolland. Det betyder 5.000-6.000 arbejdspladser de næste seks-otte år.

Sagt på godt bondesprog, det næste årti kommer til at - "skuffe til den gode side".

Rigtig godt nytår til alle.