Formand for Østlige Øers Landboforeninger, Povl Fritzner, revsede politikerne og bankerne under det 25. årsmøde.
I år er der sølvbryllup i Østlige Øers Landboforeninger, som derfor kunne holde sit 25. årsmøde. Det fik 90-100 til at møde frem i landbocentret i Sorø, hvor sekretariatet for sammenslutningen af landboforeningerne på Sjælland og øerne holder til.
Ifølge formand Povl Fritzner er 25-års jubilæet tegn på, at man på østlige øer har et fællesskab, som de lokale foreninger sætter stor pris på, og det regionale fællesskab er enestående og noget, der bliver set op til andre steder i landet.
Som sædvanlig var formanden ikke bleg for at komme med en stikpille eller to under sin beretning, og i år var det særligt politikerne og bankerne, der stod for skud.
Oven på en historisk tør sommer i 2018 stod landbruget til et tab på 6-7 mia. kr., hvilket resulterede i tørkepakken, som kastede 220 mio. kr. efter landbruget.
- Sandheden er, at politikerne har reddet absolut ingenting. Landmændenes problemer er lige så kroniske og alvorlige i dag som de var før tørkepakken. De alt overskyggende problemer er velkendte og handler om to ting. Massiv gæld og en noget anderledes forretningsmodel end vores nabolande, sagde Povl Fritzner.
I 2005 skyldte landbruget 215 mia. kr. I 2016 var tallet steget til 353 mia. kr. Det er en stigning på 64 procent på 11 år, viser tal fra Danmarks Statistik. I 2016 betalte landbruget 8 mia. kr. i renter til realkredit og banker. Fra 2006 til 2016 har landmændene ifølge Fritzner betalt svimlende 102 mia. kr. i renter for at servicere gælden.
- Tallene kalder på politisk lederskab og en bred politisk stillingtagen til, hvad man egentlig vil med det danske landbrug, fastslog han.
Høje bidragssatser
Realkreditsektorens høje bidragssatser gør det ikke nemmere for det gældsramte landbrug.
- Bidragssatserne var i 2008 på 0,7 mia. kr. for heltidslandbrugene. I 2016 var dette tal steget til 1,8 mia. kr., og for hele landbruget androg bidragssatserne i alt ca. 2,7 mia. kr. Mens udlånet er steget med 15 procent siden 2008, er omkostningerne til bidrag steget med 156 procent. Reel konkurrence findes ikke i realkreditsektoren, berettede Fritzner og fortsatte:
- Bidragssatserne burde afspejle de faktiske omkostninger i forbindelse med låntagning i fast ejendom. Så længe lovgivningen tillader, at 40-50 procent af realkreditsystemets overskud på bidragssatserne overføres til bankerne og anvendes til spekulation, dækning af underskud til bankdrift og udbetaling af udbytte til aktionærer på 10-15 procent, vil denne politik være til stor skade for mindre og mellemstore virksomheder.
Dyr belåning
ØØL har nedsat et udvalg, der skal se på, hvordan man kan få gang i generationsskifterne.
- I dag handles landbrug til fuld realkredit op til banklånet, der herefter afskrives af banken. Sådanne handler har den unge landmand ingen muligheder for at konkurrere med. Vi ser også rigtig mange dygtige effektive producenter, der ikke kan servicere den høje gæld, fordi 40-50 procent af belåningen er bankgæld, berettede Fritzner.
- I de to første kvartaler i år er der handlet et antal ha, der svarer til omsætningshastigheden på 74 år for al jord i dansk landbrug. Det kan ikke fortsætte 10 år mere, som Fritzner sagde.
Nationalbankdirektør Lars Rohde har udtalt, at hvert tredje landbrug bør lukke.
- Jeg vil kalde det politisk efterårsudsalg, og jeg finder personligt udtalelserne for nedværdigende og utilstedelige, replicerede ØØL-formanden.
- Det er tankevækkende at leve og bo i et land, hvor grådighedskulturen i den finansielle sektor ingen ende vil tage, og hvor vi har set hvidvaskkriminalitet udført bevidst i en hidtil ukendt størrelse, bemærkede Povl Fritzner.
Nye muligheder
Der var dog ikke kun kras kritik i formandsberetningen. Povl Fritzner lagde også op til at se på muligheder frem for begrænsninger for det hårdt trængte landbrug, der står i et konkurrencepræget marked.
Det gælder blandet andet på markedet for svinekød, hvor spanske slagterier på få af har vundet store markedsandele, som presser de danske slagterier. De nye selskaber er organiseret efter den såkaldte integrator-model, som indebærer, at selskaberne ejer hele værdikæden.
Integrator-selskabet bestemmer, hvordan grisene skal passes, hvordan de skal fodres, hvor mange der skal produceres og hvornår de skal slagtes. Endvidere er det integrator-selskabet, der aftaler med detailkæderne, hvor meget kød, der skal leveres.
- Det har vist sig at være en uhyre effektiv forretningsmodel, der optimerer økonomien hele vejen fra stalden og til den færdige vare, sagde Povl Fritzner, som gerne så, at man afprøvede idéen med integrator-selskabet i Danmark.
Det vil ifølge formanden sikre sig en fast løn til landmænd, der er gode til at passe grise, men ikke så gode til de mange andre strategier, der skal til for at give plus på bundlinjen.
Om få år er vi med stor sandsynlighed kun 5.000 fuldtidslandmænd tilbage. Det er derfor bydende nødvendigt, at vi forstår at tilpasse os den nye situation, pointerede Fritzner.
Blandt Fritzners øvrige forslag var at afskaffe jordskatten, at give en præmie på 500 kr. pr. skudt vildsvin for at undgå svinepest, at grovvareselskaber og landbruget udarbejder en standard kornafregningsaftale, ligesom landbrug og fjernvarmeværker får udarbejdet standard halmkontrakter. Der var også et ønske om, at ingen danske forbrugere skal være i tvivl om forbruget af antibiotika pr. produceret kg. kød i udenlandske varer. En opgave, som de danske supermarkeder, ifølge Fritzner, må sørge for.