Landbrugets udfordringer til debat

Blandt de mere end 150 debatter, workshops og madevents på Madens Folkemøde på Engestofte Gods var der også fokus på landbrugets udfordringer i forhold til økonomi, struktur og ejerskab.

Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer, Thomas Harttung, firektør for Aarstiderne, Karen Frøsig, direktør i Sydbank og Steen Bocian, cheføkonom på Børsen debatterede emnet i godsets nyrenoverede lade.

Moderator Joachim Sperling startede med at ridse udfordringerne op med en rækkes slides, der viste, at landbruget har høj gæld på trods af en lav omsætning, at landbruget modtager syv mia. kr. i driftstilskud om året. Og at landbruget fylder stadigt mindre i økonomien og kun fylder tre procent i privatbeskæftigelsen.

Samtidig bliver der færre og færre bedrifter, og dem, som er tilbage, bliver større og større. Eksporten er dog stadig stor, da der eksporteres landbrugsprodukter for cirka 100 mia. kr. om året.

- Landbruget er et erhverv med store udfordringer. Men set fra min stol har landbruget en stor betydning, selvom beskæftigelsen i erhvervet er lille. Det er unikt at kunne producere fra nul til en højværdivare. Der kan komme nye udfordringer med en anden regering, fordi landbruget ikke har den samme politiske stemme længere, vurderede Steen Bocian.

Karen Frøsig erkendte, at bankverdenen var for villige til at låne landmænd penge, ligesom med almindelige boigejere, i nullerne, hvor økonomien buldrede derudaf, indtil boblen bristede i 2008. Hun påpegede dog, at en tredjedel af landmandskunderne altid et positivt resultat på bundlinjen selv i dårlige tider.

Der er altså penge at tjene, hvis man er dygtig nok. Men skal politikerne så hjælpe den tredjedel, der er presset? spurgte Joachim Sperling.

Karen Frøsig pegede på, at det ikke kun er i landbruget, at selvstændige er presset.

- Tømrere går også konkurs. Det sker i alle erhverv. Men det er ikke sjovt for os, hvis vi skal sælge gården. Men sker det, så ælger vi til nogle dygtige landmænd, sagde Karen Frøsig.

Hvad er fremtidsmulighederne så for dansk landbrug?

Ifølge Thomas Harttung satses der for meget på såkaldte bulk-varer, som produceres i stor skala, og som er udsat for prispres på grund af konkurrence fra andre lande, hvor varerne kan produceres billigt. Der skal i stedet i højere grad satses på kvalitet.

- Vi skal hæve barren. Vi pløjer Danmark sønder og sammen. Det må være muligt at sælge dyrere varer til nogen, som er villige til at betale for god kvalitet, sagde Thomas Harttung og påpegede:

- Vi skal kunne operere med flere kategorier end økologi og konventionel. Vi skal kunne rumme forskellige koncepter og kunne få støtte til det.

Martin Merrild anerkender dog ikke påstanden om, at Danmark skulle "være pløjet sønder og sammen".

- Vi stiller højere krav til kvalitet end andre steder, og når vi har kunnet klare os trods verdens højeste omkostningsniveau, er det netop fordi, vi har leveret bedre kvalitet. Når vi er i Japan og USA, er det fordi vi har noget, der er godt, og det har vi satset på i 100 år, sagde han og påpegede:

- Landmænds vilje til at producere andet end det traditionelle er stor og større end forbrugernes reelle evne til at afsætte det.

Thomas Harttung ser mikroproduktion og en demokratisering af fremtidens landbrug, hvor flere mennesker bliver involveret i fødevareproduktionen som et vigtigt parameter, når der fremover generationsskiftes.

- Vi sælger os for billigt, hvis vi fortsætter i samme spor som de sidste 30 år, sagde Thomas Harttung, som også sagde, at han synes, at alle køer skal lukkes ud på græs.

- Jeg håber, at vi kan bevare strukturen med både store og små landbrug. Men jeg tror ikke, at vi får de små husdyrbrug. Det er en romantiseret forestilling. Man skal kunne leve af det. Hvis folk, der arbejde i landbruget, skal have samme belønning, som i resten af samfundet, kræver det større landbrug, sagde Martin Merrild.