Annonce
Landbrug

Madens Folkemøde bliver også for børn og unge

Fødevarer og udvikling inden for denne branche har før trukket mange mennesker til Engestofte, og nu skal et kæmpe arrangement i form af et "Madens Folkemøde" prøves af til maj. Foto: Arkiv

Programmet for Madens Folkemøde i maj på Engestofte Gods er endnu ikke fastlagt, men en masse gratis tilbud for børn og unge er klar.

Har vi helt glemt den gode smag, og er vores mad udelukkende blevet et spørgsmål om kalorier, sundhed og industrialiserede fødevarer? Hvad betyder det for de unge, de gamle og for miljøet?

Sådan lyder nogle af spørgsmålene, som madforskere og topkokke kommer til at diskutere ved Madens Folkemøde på Engestofte Gods.

Programmet for det stort anlagte folkemøde er dog endnu ikke endeligt fastlagt, men pressemedarbejder Augusta Rosenbech Scheving fra organisationen Food - som står for afviklingen af folkemødet - håber meget på, at elever og studerende vil gøre brug af de mange gratis tilbud, som allerede nu kan præsenteres som en del af det kommende folkemøde.

Det er også for børn og unge

- Madens Folkemøde er i høj grad også et børnenes møde. Derfor har vi en særskilt programrække med aktiviteter for børn og unge i alle aldre. Vi har fået en række af Danmarks dygtigste madhåndværkere, kunstnere og foreninger fra både lokalområdet og resten af Danmark ombord, fortæller Augusta Rosenbech Scheving.

De omtalte madhåndværkere med mere byder på Madens Folkemøde således også ind med oplevelser i børnehøjde, hvor der er plads til at udforske, undersøge, lege og lære om alt det, vi spiser.

- Derfor vil vi rigtig gerne byde lokale folkeskoler, gymnasier og erhvervsskoler velkomne. Det er nemlig helt gratis for skoleklasser og deres lærere at deltage på Madens Folkemøde, tilføjer Augusta Rosenbech Scheving.

For folkeskoleelever kunne et eksempel på en af de mange oplevelser være en fermenteringsworkshop med Meyers Madhus, hvor børnene får fingrene ned i surdej og syltning og lærer, hvordan man selv kan skabe langtidsholdbar mad uden e-numre og andre tilsætningsstoffer.

Det kunne også være en fotoworkshop med den lokale kunstner Ann-Vibeke Munter. Her kan børnene skabe deres egne kunstværker med grøntsager som motiv, og de får naturligvis værkerne med hjem. En rullende kogeskole for 2. til 5. klassetrin med Fars Køkkenskole og Mors Verdenskøkken er også med i den brede vifte af tilbud.

Madens Folkemøde bliver organiseret og afviklet af Food Organisation of Denmark (FOOD), som er en nonprofit-organisation.
Madens Folkemøde er skabt af en gruppe af mennesker, som også udgør bestyrelsen for Foreningen Madens Folkemøde: Formand Kasper Fogh, politik- og kommunikationschef i Cevea, næstformand Mette Egeskov, repræsentant for Engestofte Gods, Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening, Henrik Høegh (V), viceborgmester i Lolland Kommune, Peter Engberg Jensen, erhvervsmand og tidligere koncernchef hos Nykredit, Kim Rahbek Hansen, restauratør og iværksætter, Anne Birgitte Agger, direktør for Hotel- og Restaurantskolen, Mette Egeskov, repræsentant for Engestofte Gods, Lisbeth Olsgaard, Head of Branding i Landbrug & Fødevarer, samt Claus Meyer, gastronomisk iværksætter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Morgenklub og hjernemad

Det samme er vildt- og kødworkshops, en morgenmadsklub og hjernemad. Her er børnene med til at lave morgenmad af overskudsmadvarer fra fødevarebanken.

For erhvervsskole- og gymnasieeelever bliver der en stor blindsmagningsquiz og en konkurrence med test af smagsløg og råvareforståelse. Desuden vil der være tre bud på fremtidens mad med professorer fra Københavns Universitet samt en interaktiv debat om smag, kost og ernæring.

  • Fødevarer og udvikling inden for denne branche har før trukket mange mennesker til Engestofte, og nu skal et kæmpe arrangement i form af et "Madens Folkemøde" prøves af til maj. Foto: Arkiv
Annonce
Indland

Kammeradvokat lægger op til sanktioner i Folketinget efter mail-snageri

Annonce
Annonce
Dølle

Stor tilfredshed: Der er overraskende mange

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Sport

Reddet fra konkurs - Esbjerg tilbage på lokale hænder

Dølle

Tumult til vild Dølle-koncert

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

112

Fik slag i hovedet på marken

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Dølle

Kondomer, bolcher og slikkepinde i lange baner

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes