Annonce
Landbrug

Muligt at sprøjte æbler langt mindre

Kosmetiske krav og mange skadevoldere gør æbler til en af de mest sprøjtede kulturer. Derfor findes der ofte pesticidrester på frugterne. Foto: Arkiv

Forskere ved Aarhus Universitet har i en række æbleplantager testet en ny sprøjteteknik, hvor der sprøjtes fra tidligt forår og op til frugtsætning. Avlerne har helt undgået skurv i æblerne, og de kan med den nye sprøjtestrategi spare seks sprøjtninger og få æbler, der for 90 procents vedkommende er helt fri for sprøjterester.

Forbrugerne er bekymrede over sprøjterester i frugt og grønt. Et tidligere forskningsprojekt i plantagerne ved Institut for Fødevarer ved Aarhus Universitet har vist, at man kan reducere sprøjtning af æbler betydeligt, hvis man sprøjter optimalt fra tidligt forår og op til frugtsætning.

Dermed undgår man at sprøjte på selve frugten, og dermed kommer der ikke pesticidrester på æblet.

Nu har man testet den nye sprøjtestrategi hos tre avlere, som har dyrket aromaæbler plus en egen valgfri sort. Det er sket i regi af projektet DAFRUS, der er støttet af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP).

- Det er gået over al forventning. Avlerne har helt undgået skurv i æblerne, og de kan med den nye sprøjtestrategi spare seks sprøjtninger og få æbler, der for 90 procents vedkommende er helt fri for sprøjterester, siger Marianne Berthelsen, projektleder og seniorforsker ved Institut for Fødevarer.

Men selvom det umiddelbart er muligt at reducere sprøjtningen, så er der udfordringer: Den enkelte avler løber en større risiko, og incitamentet er lille, fordi indsatsen er "usynlig" over for forbrugerne.

- Man konkurrerer jo med økologiske produkter, men har modsat økologiske producenter ingen mærkat at sætte på og får dermed ikke nogen gevinst for sin indsats, fortæller Marianne Bertelsen.

Hvad angår forekomsten af råd er billedet med ændret sprøjtestrategi mere broget og dækker over stor variation. En del af projektet går derfor ud på at undersøge varslingssystemer for råd.

- Vi undersøger, om der er nogle indikationer, før råd rent faktisk kan ses på æblerne. På længere sigt kan det bruges til at tage luftprøver i lagerrummene og analysere dem for flygtige stoffer, der måske er indikatorer for råd. Men vi ved endnu ikke ret meget om årsagerne til råd. Dog ved vi, at det er den sidste periode inden høst, at æblerne typisk inficeres, fortæller Marianne Bertelsen.dmj

  • Kosmetiske krav og mange skadevoldere gør æbler til en af de mest sprøjtede kulturer. Derfor findes der ofte pesticidrester på frugterne. Foto: Arkiv
Annonce
Indland

Kammeradvokat lægger op til sanktioner i Folketinget efter mail-snageri

Annonce
Annonce
Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker i morgen

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Guldborgsund

En kongelig propel er landet på Dølle

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Dølle

Så er markedspladsen åben

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Lokal nyt

Meget har ændret sig: Dette er nyt på Dølle

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes